Anklager: Kræver mere end tre års fængsel

Anklager Lotte Nielsen kræver, at de to hjemmerøvere straffes med fængsel i tre år og seks måneder for hjemmerøveriet mod en 75-årig mand i Tårs.

Anklageren kræver, at de to hjemmerøvere fra Tårs skal straffes med fængsel i tre år og seks måneder. Arkivfoto: Bent Bach

Anklageren kræver, at de to hjemmerøvere fra Tårs skal straffes med fængsel i tre år og seks måneder. Arkivfoto: Bent Bach

Jens Chr. Christensen, forsvarer for den 43-årige mand, fandt den påstand skudt langt over målet. Han trak en parallel til hjemmerøveriet i Harken, hvor retten i Hjørring i dømte to år og en måned for selve hjemmerøveriet. Voldsomt indbrud Den dom blev skærpet af Landsretten til to år og ni måneder. - Der er ikke tale om et hjemmerøveri, men om et tyveri, som udviklede sig til et røveri, som min klient også har erkendt. Min klient er ikke tidligere dømt, så det skal højst koste to år og tre måneder, sagde Jens Chr. Christensen. Ove Jessen, forsvarer for den 22-årige mand, som både er sigtet for røveri og vold i gentagelsestilfælde. Henviste til Harken Han mente heller ikke, at der var tale om et hjemmerøveri. - Det her er ikke et groft hjemmerøveri, men et indbrud, der udvikler sig. Også han mente, at røveriet i Harken, hvor et ægtepar blev truet med blandt andet en nedstryger og en pistol, var et planlagt og gennemført hjemmerøveri. - Derfor skal straffen i nærværende være betydeligt lavere end to år og ni måneder, sagde Ove Jessen.