Incest

Anklager kræver straf udmålt i år

Anklager kræver mellem et og to års fængsel til moren og stedfaren i mishandlingssagen fra Mou. Forsvarerne sår tvivl om pigens troværdighed og kræver frifindelse.

Under anklagerens afsluttende procedure krævede han, at moren og stedfaren skal idømmes mellem et og to års fængsel. Anklager Peter Rask mener, at det klart er bevist, at pigen har levet under torturlignende forhold, og han mener, at forældreparret taler notorisk usandt, når de nægter sig skyldig. Forsvarerne derimod mener ikke, at anklagerne om mishandling er bevist, og de mener ikke, at man kan ligge vægt på pigens forklaring. Derfor kræver de, at moren og stedfaren skal frifindes. Der forventes dom omkring kl. 15.