Retspleje

Anklager: Nordjysk firma udbetalte 26 mio. kr. sort

Ansatte fik trukket skat af arbejdet i den normale arbejdstid - og kontanter i en kuvert for overarbejdet.

Ledighedskurven er alligevel ikke knækket. Arkivfoto: Lars Pauli

Ledighedskurven er alligevel ikke knækket. Arkivfoto: Lars Pauli

Et nordjysk firma havde i en årrække stor succes med at udføre forskelligt smede-, svejse- og montagearbejde på norske arbejdspladser, men nu står den 46-årige direktør tiltalt ved retten i Hjørring for skatte- og momssvindel i den helt store stil. Ifølge anklageren, politiassessor Jette Rubien, udbetalte firmaet nemlig en stor del af lønnen til de ansatte uden om skattevæsenet. Nærmere bestemt drejer tiltalen sig om, at godt 26 millioner kroner blev udbetalt sort, hvorved statskassen gik glip af cirka 9,5 million kroner. Samtidig blev andre 33 millioner kroner udbetalt på helt lovlig vis. Der er afsat 20 dage til behandling af den omfattende sag, som blev indledt ved Retten i Hjørring mandag. To tiltalte I alt omfatter det fire sider lange anklageskrift otte forhold, hvoraf de seks vedrører direktøren for det nordjyske firma. Udover overtrædelser af skatte- og straffeloven omfatter tiltalen også overtrædelse af momsloven af særlig grov karakter. Her kommer sagens anden tiltalte ind i billedet, en 60-årig mand, som først selv oprettede en form for vikar- og servicebureau og siden fik et familiemedlem til at oprette et lignende firma. Ifølge anklageren var der i begge tilfælde tale om fupfirmaer uden hverken ansatte, lokaler eller regnskaber, men udelukkede oprettet med det formål at udskrive falske fakturaer til det nordjyske firma med henblik på momssvindel. Begge tiltalte nægter sig skyldige. Nej til navneforbud Advokat Klaus Guldbrand, der er forsvarer for det nordjyske firmas direktør, begærede at der blev nedlagt forbud mod at nævne både hans klients navn og firmaets navn. Dommerne afslog, af hensyn til "den betydelige offentlige interesse for sagen", anmodningen om et navneforbud. Denne kendelse kærede Klaus Guldbrand imidlertid til landsretten, hvilket fik opsættende virkning. Med andre ord kan navnene på direktøren og firmaet tidligst nævnes, når Vestre Landsret har behandlet sagen. .