Anklager: Tiltalt læge skal frakendes ret til at være læge

En 64-årig læge er anklaget for tjenestemisbrug og for at have brugt forskningsmidler til privat forbrug.

Kriminalitet 2. september 2015 11:15 - Opdateret 2. september 2015 12:30

En 64-årig læge sidder mandag på anklagebænken i Københavns Byret, hvor han blandt andet er tiltalt for tjenestemisbrug og for at have bedraget Rigshospitalet og et medicinalfirma for omkring 2,8 millioner kroner.

Det skal koste lægen, der nægter sig skyldig, en fængselsstraf og retten til at udøve lægevirksomhed, hvis det står til anklager og advokaturchef Per Justesen.

Omkring en time tog det advokaturchefen at læse de knap 400 tilfælde op, hvor overlægen fra Rigshospitalet skal have brugt forskningspenge til privat forbrug.

Pengene har manden ifølge anklagerne brugt på blandt andet dyre Rolex-ure, flybilletter, middage og andet luksusforbrug.

Misbruget er sket gennem seks år fra august 2006 til april 2013, mener anklagemyndigheden.

Her brugte lægen mindst to millioner kroner fra en konto, hvor et medicinalfirma havde indbetalt seks millioner kroner til et forskningsprojekt.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...