Anklagere uenige om straf

Narkokriminalitet 18. september 2002 08:00

KØBENHAVN: Jurister i anklagemyndigheden er uenige, når de bliver bedt om at gætte om straffen for den forbrydelse, som Bendt Bendtsens søn er tiltalt for at have begået. - Det lyder som et nævningeting, sagde en anklager til Ritzau, da han tirsdag hørte om sagens kerne. Dermed mente han, at straffen skulle være mindst fire års fængsel. Men statsadvokaten for Fyn og politimesteren i Odense har altså en anden vurdering. Man går efter en lavere straf, og derfor har de besluttet, at sagen mod den unge mand skal foregå som en domsmandssag, hvor den maksimale straf er fængsel i tre år og 11 måneder. Hvis anklagemyndigheden havde ønsket at lade retten stå helt frit, kunne man have valgt at føre sagen ved et nævningeting. Her kan man nemlig sagtens udmåle straffe, som er kortere end fire år. Fastsættelse af straf er ingen eksakt videnskab, lyder et mantra blandt jurister. Det grundlæggende princip i straffeloven er, at hver sag skal bedømmes individuelt. Alligevel er der et mønster i den praksis, som de mange afsagte domme i narkosager udgør. Den kommende sag i Odense drejer sig om besiddelse og opbevaring af 3,5 kilo amfetamin. Betalingen var 75 gram hash. Til sammenligning straffede Højesteret i 1998 en sjællandsk mand med fængsel i fem år for opbevaring af fire kilo amfetamin og for besiddelse af et større våbenlager. Året før så dommerne i landets øverste domstol på en anden amfetaminsag. Her blev straffen fastsat til otte års fængsel for indsmugling af 3,5 kilo amfetamin og cirka 85 kilo hash, men i denne sag var der flere indsmuglinger, og der var tale om et langvarigt kriminelt forløb, fremgår det af Ugeskrift for Retsvæsen. I en smuglersag fra 1989 blev straffen også højere. En smugler, der samtidigt havde overtrådt våbenloven, blev idømt fængsel i fire år, og her var mængden helt nede på 1,4 kilo amfetamin. Derimod var straffen i en landsretsdom om næsten samme mængde (1,3 kilo) to år og seks måneder. Sagens hovedperson var en ung ustraffet nordmand, der blev taget i Hirtshals under smugleri. En af tommelfingerreglerne i straffesager går ud på, at der kan gives rabat til mennesker, som tilstår narkoforbrydelser, og som på den måde hjælper politiet med opklaringen. I praksis betyder det ofte, at man angiver andre, som har været impliceret i lovovertrædelsen. Men anklagemyndigheden må ikke som f.eks. i USA ligefrem handle med sigtede og tiltalte i narkosager og love dem en bestemt lav straf til gengæld for en tilståelse. Dels må anklagemyndigheden nemlig ikke presse eller lokke folk til at tilstå - og dels er det suverænt dommerne, som udmåler straffen. Under domsforhandlingen må anklageren nøjes med at bekræfte, at den tiltalte har samarbejdet med politiet. Hvilket altså i nogle tilfælde udløser en mærkbar rabat i straffen. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...