Retspleje

Anklaget for dødsvold og narkohandel

{ SALTUM: En 40-årig mand fra Saltum sidder i øjeblikket anklaget for blandt andet at have skudt mod sin ekskone. Den 40-årige er en gammel kending, og af hensyn til efterforskningen har han været varetægtsfængslet i godt tre måneder inden det første retsmøde i går i Brønderslev. Ud over at være anklaget for at have skudt mod sin ekskone, er saltumboeren også anklaget for at have handlet med narkotika, fremsat voldstrusler og overtrådt færdelsloven ad flere omgange, ligesom han også har anskaffet sig en ulovlig pistol, som han affyrede mod sin ekskone. Anklageskriftet lyder på 11 lovovertrædelser. Den endelige dom falder efter al sandsynlighed fredag.