Anlæg for besparelser

Skær i skoledriften og få anlægs-kroner

Skolevæsen 3. september 2004 06:00

SINDAL: Nogle gange får man et tilbud, som man bare ikke kan sige nej til - andre gange vil man gerne lige tygge lidt nærmere på sagen, inden man beslutter sig, og hverken politikere eller skoleledere har da heller ikke entydigt klappet hænderne af led til det tilbud, som de har fået af kulturudvalgsformand Arne Boelt (S): Skær et beløb i driften og få double up på besparelsen i udbetalte anlægskroner. Arne Boelt har mere eller mindre stillet forslaget for egen regning for at se, hvad der kunne komme ud af det. Selv betegner han de øvrige udvalgsmedlemmers holdning til sagen som lunken, og skolelederne skulle heller ikke have meldt endegyldigt tilbage endnu. - Målet er klart. Jeg vil have skolerne til at spare på driften, så omkostningerne pr. elev kommer ned, siger udvalgsformanden med direkte henvisning til den kommende kommunesammenlægning, hvor det ser ud til at minimum Hirtshals, Hjørring og Sindal kommuner slår sig sammen. Politikerne har haft opgørelser i hænderne, der viser, at netto-udgiften pr. elev i Sindal Kommune i 2004 skulle være 41.348 kr, mens Hjørrings ifølge udvalgsformanden er knap 38.000 kr. Arne Boelt frygter, at et kommende byråd i en storkommune vil falde over den forskel, hvilket i yderste konsekvens kunne medføre skolelukninger - derfor gælder det ifølge udvalgsformanden om at banke udgiften pr. elev ned inden kommunesammenlægningen, så tallene fra Sindal ikke springer politikerne i øjnene. For at signalere, at besparelser gerne skulle ske i et samarbejde med de berørte skoler, har børne- og kulturudvalget i øvrigt netop besluttet, at skolerne gerne må pille - omend i begrænset omfang - i den længere skoledag, som ellers kun har ganske få uger på bagen. Hvor mange skoler, der vil benytte sig af et tilbud, hvor eksempelvis en besparelse på driften på en kvart million kroner ville give en anlægsindsprøjtning på en halv millioner kroner er imidlertid uklart. På Lendum Skole siger skoleinspektøren: - Hvis man kunne gøre det for et år ad gangen, ville det være en spændende tankegang, men problemet er, at det er besparelser, man hænger på langt ud i fremtiden. I mine øjne er det en gulerod, der ser noget vissen ud, lyder det fra Per Aaen. Han kan imidlertid godt have en vis forståelse for, at politikerne gerne vil have udgifterne pr. elev ned, så man nærmer sig nabokommunernes niveauet. - Men det er ikke gennemskuelige tal, der bruges, når udgifterne sammenlignes, siger han - bl.a. med henvisning til, at skolen ikke er herre over, hvor mange elever, som har brug for dyr specialundervisning.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...