Anmeldelse: Kedsommeligt smukt

Katie Melua

Nibe: Det stod tydeligt fra starten, at dette var en stor fejltagelse. En dårlig oplevelse for alle parter.

Der stod hun i en lang gul kjole som taget ud af et eventyr og spillede sit skrøbelige hit ”The Closest Thing to Crazy”.

Smukt, harmonisk, fejlfrit men med et kor af småfulde mennesker, der hellere ville snakke og lege druklege end at deltage i Katie Meluas nøje tilrettelagte eventyr.

Og man forstod dem jo godt.

For det var ikke kun det berusede publikum, som havde svært ved at holde koncentrationen under en koncert, der var helt og aldeles tandløs, uinteressant og fejlplaceret.

Hun synger jo såmænd ganske godt. Ja, faktisk momentvis fremragende denne smukke georgiske sanglærke.

Men der stopper de rosende ord såmænd også. For det var en indadvendt Katie Melua, som sammen med sit skolede orkester formåede at lægge en dæmper på festlighederne i Skalskoven.

Og hun vidste det også godt selv. Hun undskyldte i hvert fald nærmest for sig selv, da hun i introduktionen til et cover af Janis Joplins ”Take Another Piece of My Heart” beklagede, at musikken var så langsom. Men det var nu ikke kun tempoet, der dræbte festen.

Katie Meluas sangkatalog er nemlig fyldt med følsomme ballader, som mest af alt minder om et langt soundtrack til en Disney-film. Kvalmende sødt og ufarligt. Men det hjalp hende heller ikke, at bandet pakkede sangene ind i blødt vat.

Katie Melua må åbenbart heller ikke selv have den store tiltro til sit eget materiale, for næsten halvdelen af sætlistens bestod af cover-numre, på trods af at hun har udgivet syv albums. Desværre formåede hun hverken at give The Kinks, The Beatles eller Joni Mitchel nyt liv i de afdæmpede arrangementer.

Hvor var det dog frustrerende at se de forsigtige kattepoter fra organisten, som nærmest kærtegnede tangenterne på orglet, mens man bare håbede på, at der blev lavet en fejl, eller at organisten ville hamre på tangenterne, så der skete et eller andet.

Der var dømt total stilstand. Blødt smør blev proppet ind i publikums ører, til man ikke kunne rumme mere.

Det var dog også enkelte højdepunkter under lørdagens koncert.

En smuk udgave af Jeff Buckeys ”Lilac Wine” gav næsten gåsehud, men det ændrer dog ikke på, at Katie Melua var en helt og aldeles malplaceret og tam oplevelse med en falleret stjerne.

Katie Melua

Nibe Festival, stor scene, lørdag aften

2/6 stjerner