Musik

Anmeldelse: Noget ved Krebs

Billede fra koncerten fredag aften med Poul Krebs & The Combardos på Skråen i Nordkraft i Aalborg. Foto: Henrik Bo

Billede fra koncerten fredag aften med Poul Krebs & The Combardos på Skråen i Nordkraft i Aalborg. Foto: Henrik Bo

Tværs hen over et massivt brus af særdeles ivrigt snakkende stemmer prøver Poul Krebs at trænge igennem med et par spagfærdige, spontane bemærkninger: - Man kan godt fornemme, at juleøllen er kommet. Ligesom der er klistermærker på cigaretter burde der være det på juleøl: "Dette produkt kan forårsage alt muligt fra svimmelhed over utroskab til meget højrøstede stemmer"... Hvad gør man ikke for at trænge igennem med alt det, man har på hjerte og meget nøje har forberedt og stablet op og øvet sig på - næsten uanset hvor meget det så end kan virke som perler-for-svin på en fugtig fredag aften i julefrokost-sæsonen. Poul Krebs kæmper virkelig. Og ender med at vinde - også over det meste af larmen - takket være et par solide håndfulde større eller mindre træffere fra et hastigt voksende katalog. - Den næste sang er så gammel, at den kun er i sort/hvid, bemærker Poul Krebs på sin kendte, håndlune, underspillede facon - og dén facon præger hele aftenen, hvor det umiddelbart virker, som om vi har masser af tid, mens der reelt kun er godt er halvanden time til alt det, som Krebs & Combardos har til os af blandede, formfuldendte godbidder. Og en ret stor mængde sange eller ej, der bliver bestemt ikke sparet på effekterne og de små, elegante smutveje, for Krebs er altid på vej videre, i færd med at forsyne en kendt, gammel sang med lidt nye klæder, en anden tilgang, en hårdere puls, en mere prikkende fornemmelse og først og sidst masser af nærvær. Med The Combardos - først og fremmest et par yderst fremtrædende guitarister som Niels Christian Simmelsgaard og Claudia Scott - har Krebs virkelig fundet sig en flok ligeværdige legekammerater, der forstår at tilføre hver eneste sang dét ekstra, man tager til koncert for at hente - og pludselig er et nummer som titelmelodien fra den nyeste cd, "Der er noget ved alting (det er bare ikke alting, der er noget ved)" væsentligt mere pågående og interessant live. Men højdepunktet er og bliver det aller-allersidste ekstranummer, en flot, flot seksstemmig acapella-udgave (med ganske diskret præg af salme her og der) af "Johnny" med alle effekter lige i skabet. Der er noget ved Krebs, og det er vel at mærke langt det meste, der er noget ved.