Aalborg

Anmeldelse: Tom Waits på dansk

Koncerten med Johan Olsens sideprojekt var både utjekket, improviseret og langtfra fejlfri - og det var helt perfekt

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Johan Olsens stemme fik for alvor plads i Pligten Kalders neddæmpede arrangementer. Foto: Michael Bygballe

KONCERT:”Pligten Kalder”

NIBE:Pligten Kalder er møgbeskidt i ordets allerbedste betydning. Kvartetten med sanger Johan Olsen (Magtens Korridorer) og digter Torben Steno i front skaber en illusion af et beskidt værtshus med deres både smukke og humoristiske bodega-viser. Ikke mindst takket være Johan Olsens fantastiske røst.

Under eftermiddagens koncert på Nibe Festival var det ikke kun musikken, der var skarp i kanterne.

Det lille publikum, der var mødt op til koncerten, fik sig en noget alternativ koncertoplevelse. Den var nemlig både komplet utjekket, improviseret og til tider næsten grænsende til det pinlige.

Der skulle både hentes cigaretter midt under koncerten, stemmes instrumenter mellem hver eneste sang og fortælles et hav af røverhistorier. Og det passede intet mindre end perfekt til det støvede lydbillede og de smukke tekster og skabte humoristiske pauser mellem de tragikomiske viser.

Stærkest var sange som ”Den Polske Kavalergang”. Og som Torben Steno sagde:

- Den kavalergang skal altid være velkommen i Danmark.

Pligten Kalder skal bestemt også altid være velkommen i Nibe.

”Pligten Kalder”

Nibe Festival, Reservatet, onsdag eftermiddag

5/6 stjerner

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst