Anmelder jagtede selv tyven

Aalborg 30. september 2002 08:00

SVENSTRUP: En borger tog sagen i egen hånd, da en tyv ved midnatstid lørdag luskede rundt ved hans udhus i Svenstrup. Da tyven kørte sin vej, fulgte anmelderen efter i sin bil og ringede samtidig til politiet. Det førte til anholdelse af en 40-årig mand fra Pandrup på Dallvej. Og politiet havde flere ting at drøfte med ham, viste det sig. Dels er han blevet sigtet for spritkørsel, men politiet fandt også et gram amfetamin på ham. I bilen rummede også en alustige og en plasticdør, som natten forinden var stjålet hos Aabybro Tømmerhandel. På den baggrund foretog politiet en ransagning hjemme ved den 40-årige. Her fandt mand blandt andet nogle arbejdshandsker med blå dupper og en hvid overtrækskedeldragt. Begge dele er taget i bevaring med henblik på at få undersøgt, om de har været benyttet til kriminelle ærinder. Inden manden søndag eftermiddag blev løsladt, måtte han også igennem en afhøring hos kriminalpoliteit, som havde et par andre ting at drøfte med ham. Hvad der var temaet under denne snak, ønsker politiet ikke at komme nærmere ind på.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...