Brønderslev

Anmeldte voldtægt: Gad ikke blive på politistationen

Kvinde ringede 112 og anmeldte, at hun var blevet voldtaget. Men hun gad ikke blive hos politiet

Foto: Torben Hansen

Foto: Torben Hansen

BRØNDERSLEV:Klokken 04.30 natten til søndag ringede en 49-årig kvinde fra Brønderslev til Alarm 112. Her anmeldte hun, at hun var blevet voldtaget.

- Hun forklarede, at hun havde været ude og gå med sin hund, og havde taget en mand med hjem, som havde voldtaget hende, fortæller vagtchef Henrik Beck fra Nordjyllands Politi.

Politiet hentede kvinden på adressen i Brønderslev, og tog hende med til Politistationen i Jyllandsgade i Aalborg.

Her blev hele apparatet sat i gang.

- Hun blev iført overtrækstøj for at sikre spor, og vi bestilte retsmedicinere til undersøgelse, forklarer vagtchefen.

Afhøringerne gik herefter i gang.

- Men pludselig kom efterforskerne og sagde, at kvinden ikke gad bruge sin tid på ”det her”. Så hun tog hjem, fortæller Henrik Beck.

Da hun gik, trak hun samtidig anklagen om voldtægt tilbage.

- Hun var påvirket af alkohol, men ikke en en grad så hun havde balancebesvær, siger vagtchefen.