Anne Eskildsens bedste fund

“miss you daddy” Et af mine yndlings finds! Jeg måtte stoppe cyklen og vende om for at samle sedlen op, da jeg en vinterdag så den ligge på cykelstien foran Hotel Mariott på Kalvebods Brygge. Måske lavet af datteren til en travl forretningsmand, som havde overnattet på hotellet? Mon han virkelig har været så hjerteløs at smide denne fine kærlighedserklæring fra sig? ”regnvejrsdag” Dette fine billede er fundet af en ven, men jeg husker ikke hvor eller hvornår. På bagsiden er et lille brev, som afslører, at drengen og pigen på billedet mistede kontakten som små, men siden er blevet genforenet som voksne. Pigen har givet drengen billedet som et minde. ”hug me – fuck me” Halvfræk semi-street art fundet på et busskur på Vesterfælledvej. ”Oliver har det ikke sjovt” Sedlen lå en dag op ad mit cykelhjul da jeg skulle cykle hjem fra universitet. Har Oliver tilbragt en kedelig dag på universitetet sammen med en forælder og savnet en legekammerat? Mon spørgsmålet er rettet mod en bestemt legekammerat eller bare til den, som tilfældigvis måtte finde sedlen? ”fræk indkøbsseddel” Fundet af en ven foran en af sexbutikkerne på Istedgade. På listen står bland andet ’skolepige sæt’ og ’frække sort-hvide strømper’. Det ærgrer mig meget, at personen til sidst gik over til at skrive ordrenumre i stedet for beskrivelser. ”flink fisk” Denne flinke fisk lå og smilede til mig på Dannevirkegade, Vesterbro da jeg kom gående en dag sammen med min bror Kristian. Fisken er på bagsiden signeret af en dreng ved navn Albert. ”Carlitos” Mit allerførste find, som lå og ventede på mig på et regnvådt fortov i Bruxelles i foråret 2004. Er dette Carlitos’ forsøg på at blive forsonet med en ven eller kæreste, eller hvad ligger til grund for de sære spørgsmål han stiller? Hans afsluttende påmindelse, ‘enjoy the sun today’, er næsten blevet et mantra for mig. ”hende gad jeg godt kneppe” Klistermærke fundet på fortovet udenfor Enghave station i foråret 2006. Er det mon ment som en praktisk mærkat, som man kan sætte på de søde piger man møder? ”hej røvhul” Sjovt, men forståeligt frustrations-udbrud, vistnok fundet i en baggård på Vesterbro. “Mogens” Dette er umiddelbart det mærkeligste find jeg har set. Jeg fik det overrakt af en fyr fra mit kollegium, som havde hørt om min passion for fundne skatte. Han fandt dette brev for nogle år siden, da det kom flyvende med blæsten på Vesterbro. Det er svært at forstå brevets præcise indhold og formål pga. de mange stavefejl og den manglende tegnsætning, men så vidt jeg kan forstå er det skrevet af ’Mogens på de 64’, som har haft en dramatisk konflikt med en mor og hendes to børn på 2 og 5 år. Han fortæller om konflikten: Mogens hare bidt morer og børn derfå tøre more ikke at have Mogens i sidt hjem! Mogens søger nu en ny mor med børn, og opgiver adresse og telefonnummer til interesserede, og kommer med opfordringen: ’lad mig se vem morer er og børn uenden at være cineret (genert)’. Er dette en kontaktannonce eller er Mogens blot interesseret i babysitter-jobs?