Musik

Annelise på Dansk Toppen

Succes til 51-årig Biersted-stemme

BIERSTED:Det var først for et år siden, at 51-årige Annelise Larsen fra Biersted besluttede sig for at dele sin stemme med andre og udgav en cd "Jeg hart haft en drøm" med tekst og musik af den i Dansk Top kredse kendte TonnyAabo. Siden har hun prøvet at være nummer 1 på Dansk Toppen på flere lokalradioer på Fyn, Bornholm og Nibenitten. Desuden har hun optrådt tre gange ved SIFAs tv-bingo om søndagen og underholdt de op mod 80.00 TV-seere med sin sang. - Der var altid sang i mit barndomshjem, og Jeg har altid godt kunne lide at synge, men aldrig tænkt over at gøre mere ved det, siger Annelise Larsen. Men så mente en kammerat, at der skulle ske noget og sendte en optagelse med Annelises sang til Tonny Aabo, der bare tre dage efter kom med en tilbagemelding med et løfte om et samarbejde. - Han sendte 56 melodier, som jeg kunne vælge mellem, fortæller Annelise Larsen, der også får hjælp af Jan Larsen på guitar. Hun begyndte at optræde i det små for et par år siden til for eksempel fødselsdage. - Men lige spludselig var der for alvor bud efter os, og så gik der sport i det, siger hun. I dag gælder det stadig fødselsdag og jubilæer, mens eksempelvis også når Biersted Happy Jazz og Kulturforsyning søndag 7. august holder jazz-dag. Dog er sangen stadig en hobby og ikke et levebrød for rengøringsassistenten på Toftehøj, den socialpsykiatriske boform iAabybro. - Sangen er udelukkende en hobby. Man skal vist hedde Birthe Kjær for at kunne leve af det. Men vi synes, det er sjovt. Du bliver selv glad, når du kommer ud til feststemte mennesker, forklarer Annelise Larsen, der også gerne beriger sine kollegaer og beboerne på Toftehøj med en sang. Hun kan godt lide at optræde, selv om nerverne basker med vingerne i maven, inden hun skal være midtpunkt. - Men det er kun, indtil jeg har sunget de to første linier.Så er jeg ligeglad, og så får de det hele, griner Annelise Larsen. Men trods den sene debut fylder den musikalske hverdag mere og mere, og familien synes, det er super. Hendes mand, Børge, deler interessen og karrieren.Deres voksne børn synes, det er sjovt, selv om de har en musiksmag, mens det ældste barnebarn, Malene på syv og et halvt, kan alle mormors sange uden ad. Annelise Larsen er nu også på vej ind på det tyske marked med to numre fra sin cd, og hun kunne godt tænke sig at synge på engelsk, helst lidt country og western. - Det er lettere at synge på engelsk.Det med det tyske er ikke lige sådan at kravle på. Så skulle jeg vist have fulgt bedre med i skolen, griner hun.