Hune

Annes årstider

{ Når man lever nede midt i en have, trækker årstiderne rundt med humøret. Også i Hune. Temperaturen, himlens højde, skyernes form, blomsternes farver, blæsten, regnen, den varmende sol. - Jeg er til varme. Blæser det, regner det vildt i dagevis, låser jeg mig inde med en god bog. Svenske Kerstin Ekman, f.eks., eller en krimi, helst en norsk, Jo Nesbø eller Gunnar Staalesens Bergen-trilogi. Er det koldt og gråt, maler hun heller ikke, for blomster skal males derude ikke inde, hvor hun i stedet kan stå med keramikken og vinteren igennem dekorere med glasur og fremmane sommerens farver og form. Også tøjet farves af haven, bare aldrig blåt, selv om det er hendes bedste farver til blomster. - Men det er ikke en farve til mig. Det er derimod dagens sjal i blodrøde farver fra italienske Valentino. Tro mod årstiderne varmer det aldrig skuldrene på sommeraftnerne, men er helliget efteråret, hvor også de tykke tweedtrøjer i blødt brunt og oliven hører til. Om sommeren kommer det sorte og hvide, de klare mønstre, om foråret pastellerne, til sommer striberne, pangfarverne, det lidt mere pjattede. - Jeg har det bedst, når tøjet harmonerer med årstiden. Jeg synes, det er helt naturligt og tænker egentlig ikke over det. Sådan skal det bare være.