Anni har taget saksen i den anden hånd

Ny hjemmefrisør kører i hele Jammerbugt Kommune

Anni Pedersen har pakket taskerne, så hun er klar til at køre ud til kunderne.

Anni Pedersen har pakket taskerne, så hun er klar til at køre ud til kunderne.

Anni Pedersen fra Brovst har taget skridtet til at være hjemmefrisør på fuld tid.

Hun har tidligere haft Fosdalhus ved Lerup Kirke, hvor hun bød på lækkerier i de naturskønne omgivelser. Efter nogle hårde år i Fosdalen, som der blev sat endeligt punktum for i 2010, er hun nu igen godt på vej til at få fyldt sin ordrebog. Hun er kommet ovenpå igen, og det er blevet tid til, at en gammel drøm skal udleves.

Frisørarbejde

- Jeg har i mange år som bibeskæftigelse klippet folk. Nu vil jeg leve af det, siger Anni Pedersen.

Der var ikke langt fra tanke til handling i slutningen af 2014, hvor Hjemmefrisøren i Jammerbugt så dagens lys. Hun kører nu rundt til alle, som trænger til at få styr på lokkerne. Det eneste hun ikke laver er hårfarvning - det tager nemlig for lang tid. Ellers kan man både blive studset her og der, få rettet bryn og permanentet, hvis man har behov for det. Og hun klipper gerne hele familien.

- Jeg klipper gerne børn, unge som ældre. Jeg kører kort sagt ud til alle, siger Anni Pedersen, der nogle gange oplever, at hun bliver sat i bås med hjemmesygeplejersker.

- Det er okay, men jeg vil gerne slå fast, at der altså ikke er noget krav om, at man skal have en eller anden skavank, før end at man kan ringe og booke mig, siger hun.

Flere ældre i eget hjem

I løbet af de få uger hun har haft firmaet, er det kun gået stødt opad med hensyn til antallet af kunder.

- Det er oftest ældre, jeg kommer ud til. Og der bliver jo flere og flere ældre, som bor i eget hjem. Det kan jeg godt mærke, siger Anni Pedersen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.