Annoncer for lokalt ejerskab til vindmøller skaber undren

Flere mølleprojekter i storstilet annoncekampagne indgår ikke i thisted kommunes materiale for mølleplanlægning

Annoncerne om medejerskab i nye mølleprojekter har pustet nyt liv i Foreningen mod Store Vindmøller ved Hanstholm. Den blev stiftet sidst der var planer om at erstatte de nuværende møller ved Roshage med ny os større møller. Arkivfoto

Annoncerne om medejerskab i nye mølleprojekter har pustet nyt liv i Foreningen mod Store Vindmøller ved Hanstholm. Den blev stiftet sidst der var planer om at erstatte de nuværende møller ved Roshage med ny os større møller. Arkivfoto

- Vi planlægger på grundlag af oplysningerne i de ansøgninger vi har modtaget om mulige mølleprojekter. Derfor står det for annoncørens egen regning, når der nu annonceres efter lokale medejere til mølleprojekter, som ikke er i overensstemmelse med det, vi har ansøgninger på. Forundringen var til at føle på blandt medarbejderne i kommunens forvaltning for miljø og teknik, da de forleden så fem store avisannoncer, hvor der blev søgt mølleejere til møller i fem konkrete vindmølleprojekter – et på Hanstholm havn og fire andre i Hjardemål-området. Kun få af projekterne kan umiddelbart genkendes bladt de 26 projekter, der indgår i den vindmølleplanlægning, kommunen har startet. - Vi er blevet kontaktet af flere, som spørger på projekterne, men kan kun svare, at ingen af dem endnu er godkendt – og ingen ved med sikkerhed, hvilke af de 26 ansøgte projekter, der kan realiseres, siger den ansvarlige for kommunens vindmølleplanlægning, arkitekt Lise Degn, teknisk forvaltning. "Narresut" I en af annoncerne fra Anpartsselskabet Vindandele.dk opfordres til at blive mølleejer i Hanstholm havn Møllepark. Ejerskabet vil omfatte en af fem til seks møller ved Roshage. Planen om at rejse store møller her har tidligere udløst lokale protester og ført til stiftelse af Foreningen mod Store Vindmøller ved Hanstholm, som samlede 1.283 lokale protester mod mølleplanerne, da de sidst var oppe. - Annoncen har i den grad pustet nyt liv i foreningen, siger Finn Feilann fra foreningen. Han kalder annoncerne for et "forsøg på at konstruere en opinion af – lokale – mennesker med risikovillig kapital". - Folk som er villige til at ødelægge Hanstholms smukke natur med monstermøller, hvis de bare kan tjene penge på det, siger Finn Feilann, der ser tilbuddet om at sælge en af projektets møller på lokale anparter som den "narresut, der skal lukke munden på lokale borgeres ansvarsfølelse" og medvirke til at bane vej for projektets øvrige møller, der ikke er på lokale hænder. Læs mere i Thisted Dagblads torsdagsudgave