ANR nomineret til en stribe hæderspriser

Nordjyske ANR er nomineret til en perlerække af hæderspriser, når landets radiostationer mødes til træf.

Peter Witten,
ANR tog fire ud af fem mulige priser ved Prix Radio Awards - blandt andet for årets kommercielle radiostation. Arkivfoto
Medievirksomhed 29. september 2011 12:23

Priserne uddeles til en stor radiofagfestival i weekenden. ANR er tidligere blevet hædret, da det daværende morgenshow "Skovmand & Bue" to år i træk blev kåret som landets bedste radiomorgenshow. Og måske er der også priser på vej i år ved radiostationernes fagfestival Radiodays, som afholdes i København fredag og lørdag. Her mødes DR og de landsdækkende og regionale, kommercielle radiostationer. Som led i Radiodays uddeles årets radiopriser til "Prix Radio" lørdag. De kan vinde Her er hele tre radioprogrammer fra ANR er nomineret. I kategorien "Årets drivetime" (lokalt/regionalt) er ANRs eftermiddagsprogram "Den Bedste Tid" med Søren Krogh nomineret. I kategorien "Årets morgenshow" (lokalt/regionalt) er det tidligere ANR-program "Vikarerne" med Adam Lehn og Mette Siggaard nomineret. Og i kategorien "Årets promotion/event" er ANR-showet "Støttepædagogerne" nomineret. "Støttepædagogerne" blev produceret af ANRs nuværende morgenhold og skaffede over en kvart million kr. til Ungdommens Røde Kors. Desuden er ANR nomineret som årets kommercielle radiostation. Fagligt klap på skulderen Alle radiostationer kan indstille egne programmer til radiopriserne, men kun tre shows i hver kategori bliver nomineret. Nomineringen foretages af erfarne radioeksperter, så alene nomineringen er i sig selv et fagligt klap på skulderen. Værterne på ANRs morgenshow "Anne og de herreløse hunde" har også mulighed for at blive kåret til årets radioværter og modtage "Den Gyldne Mikrofon", som uddeles af Ekstra Bladet til radiodays. Ekstra Bladets læsere udpeger modtageren af "Den Gyldne Mikrofon". Tidligere vindere er bl.a. Anders Breinholt og Anders Lund Madsen fra P3-showet "De Sorte Spejdere" samt Mads Steffensen med "Mads og Monopolet", også fra DRs P3. En stor ære ANR’s daglige leder, Jan Jensen, er glad for nomineringerne til Radiodays og understreger, at det er en stor ære, hvis ANR vinder. - Det gør en stolt. Når man kæmper hele året om radiolytterne, er det et skulderklap fra kollegerne, bemærker han.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...