EMNER

Ansat som radikal sekretariatschef

Bo Jeppesen.

Bo Jeppesen.

JOBSKIFTE:Bo Jeppesen, 47 år og cand. scient. pol., er tilbage som radikal sekretariatschef efter en fortid som partiets pressechef og i Statsministeriet. Bo Jeppesen afløser Jesper Gronenberg, der bliver afdelingsdirektør i TDC. Bo Jeppesen kender sine radikale lus på travet. I 1990'erne var han partiets pressechef under Nyrups SR-regeringer. Han rykkede senere til Statsministeriet som sekretariatschef og var informationschef i Erhvervsministeriet. Desuden har Bo Jeppesen været kultur- og fritidschef i Aalborg Kommune og været direktør for TV2 Nord. Partileder Margrethe Vestager glæder sig til gensynet med Bo Jeppesen. - Han kombinerer en stærk ledelsesbaggrund med stor politisk indsigt og forståelse for udvikling af en organisation som Radikale Venstre. Vi står lige foran et folketingsvalg, og Bo styrker holdet. Radikale Venstre står over for at udvikle en ny organisation og et generationsskifte i folketingsgruppen, siger hun i en pressemeddelelse. /ritzau/w