Frederikshavn

Ansatte fra udskældt hjemmeplejefirma får fingeren ...

FOA Frederikshavn opfordrer alle til at stoppe chikanen

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

- Vi tager skarpt afstand fra chikanen, siger Jens Nielsen, FOA Frederikshavn.

FREDERIKSHAVN:Ansatte fra det omstridte hjemmeplejefirma IMS Service har flere gange den senere tid været udsat for chikane fra andre borgere.

Det blev FOA Frederikshavn klar over på et medlemsmøde i uge 8, hvor flere af de ansatte ved IMS Servicefortalte om chikanen.

Når de ansatte kører rundt i IMS biler, bliver de blændet af modkørende bilister. Andre oplever, at bilister kører op på siden af i IMS bilerne, ruller vinduet ned og viser dem en knytnæve eller giver dem den ”berømte” finger.

FOA: Stop med det

- I FOA Frederikshavn er vi klar over, at hele sagen med IMS Service i sagens natur optager mange af kommunens borgere, men vi tager skarpt afstand fra disse mishagsytringer over for de ansatte ved IMS Service. Der er intet der berettiger, at ansatte hos IMS Service skal opleve noget sådan i forbindelse med udførelsen af deres arbejde. Vi skal opfordre til at chikanen ophører øjeblikkelig, siger Jens Nielsen, der er sektorformand for Social og Sundhedsektoren i FOA Frederikshavn.

Ser fremad

FOA Frederikshavn og IMS ansatte blev i sidste uge på et meget følelsesladet møde enige om at se fremad og der er et ønske fra de ansatte om at få et normaliseret samarbejdet mellem alle parter, ikke mindst forholdet mellem IMS ledelse, FOA Frederikshavn og de ansatte.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.