Ansatte har begrænset kendskab til reglerne

Ekspertgruppe kritiserer Rebild Kommune - og kommer med gode råd

Søren Wormslev
Social- og Integrationsministeriets ekspertgruppe, task forcen, at medarbejderne på det specialiserede området kun har begrænset kendskab til reglerne. Arkivfoto: Grete Dahl
8. november 2012 14:32

REBILD: Der er - mildt sagt - plads til forbedringer. Det fremgår af en 25 sider lang analyse af den måde, Rebild Kommune håndterer sager om børn og unge med særlige behov på, udarbejdet af Social- og Integrationsministeriets såkaldte Task force.

Eksperterne fra Socialstyrelsen og Ankestyrelsen har gennemgået kommunens nedskrevne politik og en række nøgletal. Derudover er 21 ansatte på forskellige niveauer interviewet, ligesom man har støttet sig til en gennemgang af sager, som firmaet Deloitte har lavet.
På grundlag af dette kommer eksperterne med en række anbefalinger - anbefalinger, som kommunen i går signalerede, at man vil følge.
Eksperterne anbefaler kommunen at udarbejde ”de nødvendige og tilstrækkelige retningslinjer for arbejdet med udsatte børn og unge”, at gennemføre dem, og at sikre ”kvalitet, systematik og ensartet sagsbehandling og indsats”.
Task forcen har fokuseret på en række felter: Er der strategier for disse sager, og er de politisk forankret? Hvordan håndterer man underretninger - altså de henvendelser, som eksempelvis skoleledere eller privatpersoner kommer med om, at noget er galt i en familie? Laves den efterfølgende børnefaglige undersøgelse efter reglerne? Sørger man for et såkaldt efterværn - altså for, at børn og unge, der har haft problemer, ikke slippes helt, blot fordi de fylder 18 år? Og er der klarhed om, hvilke spilleregler der følges, når det besluttes, at en sag skal lukkes?

Hvem gør hvad?

Der er, fremgår det af analysen, en formuleret politik, en såkaldt sammenhængende børnepolitik. Problemet er, at den ikke er revideret med visse intervaller.

Derfor er den nyeste lovgivning ikke i alle tilfælde indarbejdet.
Men nok så centralt konstaterer Task forcen, at kendskabet til børnepolitikken blandt dem, der skal udmønte den i praksis, er ”begrænset”. Der er ”behov for en mere klar forståelse af, hvilke roller den enkelte medarbejder har”.
I den såkaldte Rebild-sag var ét blandt flere kritikpunkter, at kommunen ikke tog underretninger fra bekymrede borgere tilstrækkeligt alvorligt. Task forcen vurderer, at kommunens standarder på dette område er klart beskrevet og også kendt af de ansatte, den vedrører. Efter medieomtalen sker der nu også underretning, så snart der er tvivl om, hvorvidt et barn trives.
Alligevel mener sagsbehandlerne ikke, fremgår det af interviews med dem, at der i de forskellige faggrupper er en fælles forståelse af, hvornår et problem er så stort, at det fordrer en underretning.
Eksperterne noterer sig, at Rebild Kommunes sammenhængende børnepolitik ikke omhandler efterværn for unge, der er mellem 18 og 23 år. Kommunen har dog indført procedurer, der følger op på unges situation efter 18 års-fødselsdagen. Alligevel hedder det i konklusionen, at ”kommunens serviceniveau vedrørende tildeling af efterværn ikke er opdateret i forhold til gældende lovgivning”.

Praksis er ukendt

Endelig har ekspertgruppen set på procedurerne for, hvornår en sag afsluttes. Kommunen har ingen nedskrevne retningslinjer, men har oplyst, at praksis er, at har der ikke været aktivitet i en sag i et halvt år, vurderer man, om den bør henlægges. Interviews med sagsbehandlerne viser imidlertid ifølge analysen, at ”sagsbehandlerne ikke kender til, at der skal følges op på sagerne efter et halvt år med henblik på henlæggelse. Endvidere er der ikke en enslydende opfattelse blandt sagsbehandlerne af, hvornår en sag henlægges,” hedder det.

Task forcen skriver, at de manglende retningslinjer medfører risiko for, at nye problemer hos barnet eller i familien ikke opdages.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...