Ansatte i chok og dyb sorg

Virksomhedens vedligeholdelsesværksted lukkes, mens Arbejdstilsynet undersøger dødsulykke på Damolin på Mors.

De ansatte på virksomheden Damolin på Mors er i dyb sorg og chok efter nattens tragiske ulykke, hvor en 44-årig mand blev dræbt, da et traktordæk eksploderede, mens manden svejsede på traktorens fælg. Det fortæller direktør Søren Klitskov, Damolin, der ikke fik lukket et øje, efter at han var blevet orienteret om ulykken. Virksomhedens vedligeholdelsesværksted er lukket, mens Arbejdstilsynet foretager sine undersøgelser af ulykken, men virksomhedens produktion kører uændret videre, oplyser direktøren. Han tør endnu ikke kan sige noget om, hvornår Arbejdstilsynet er færdig med sine undersøgelser.