Tyverier

Ansatte stjal i Bilka

AALBORG:Et ungt par på 21 og 22 år, der begge var ansat i Bilka, er blevet sigtede for at have stjålet fra deres arbejdsgiver i arbejdstiden. Parret har over nogle måneder arrangeret sig sådan, at når den ene sad ved kassen, købte den anden ind og gik igennem kasselinjen uden at betale for alle varer. Bilka havde til Aalborg Politi opgjort, at de to unge menes at have stjålet for 30.000 kroner efter den model. Strafferetligt hedder den form for kriminalitet ” tyveri i plads” og har en straframme på 18 måneders fængsel.