Ansjoser og sardiner erobrer Nordsøen

Allerede nu minder havtemperaturen i Nordsøen om forholdene i den engelske kanal i 1980’erne.

Søren Skov
Danske fiskere vil i de kommende årtier fange flere ansjoser og sardiner, og færre sild og torsk.
EMNER 1. september 2008 06:00

Der var en gang, hvor ansjoser og sardiner var lidt eksotiske i de danske farvande. Selv om de var her hvert år, var de langt fra almindelige. Sådan er det ikke mere. Både ansjoser og sardiner er i dag langt mere talrige, end de var i 1980’erne. Faktisk er de blevet så talrige, at danske erhvervsfiskere allerede nu kan drive et fiskeri efter ansjoser. Og der er næppe tvivl om, at frem mod år 2100 vil fiskeri efter ansjoser og sardiner få stadig større betydning for de danske fiskere. Mens vi således kan sige goddag til ansjoser og sardiner, kan vi til gengæld risikere at skulle sige farvel til sild og torsk. – Der kommer nye fisk op fra syd, og de sydligt udbredte fiskearter bliver mere talrige i disse år. Der er næppe nogen tvivl om, at det skyldes den globale opvarmning. I de danske farvande har man målt havtemperaturerne siden 1860’erne, og de har aldrig været så varme, som de er i dag, siger Brian McKenzie, professor ved DTU Aqua, der nok er bedre kendt under sit tidligere navn – Danmarks Fiskeriundersøgelser. Sommertemperaturerne i Nordsøen er steget med 1,5 grader siden 1980’erne. Det lyder måske ikke af meget, men det betyder, at de havtemperaturer, som i 1980’erne var typiske for Den engelske Kanal nu er flyttet mod nord til Nordsøen. Ud over ansjoser og sardiner er andre sydlige fisk også på vej. Sidste år blev der fanget en sværdfisk i de indre danske farvande, og i år er den frygtede store hvide haj blevet observeret ved Skotland, og når hvidhajen kan gæste de skotske kyster, kan den også komme på besøg i den danske del af Nordsøen. Til gengæld vil de nordlige fiskearter blive trængt tilbage i de kommende årtier. – Udbredelsen af sild er afhængig af temperaturen. I dag går sydgrænsen for sild ved Den engelske Kanal, mens hvis havet bliver varmere, vil denne grænse forskubbe sig mod nord, forklarer Brian Mackenzie. Han vil ikke spå om, hvorvidt der måske stadig kan være en lille dansk bestand af sild i år 2100. Forskerne har ikke analyseret det nærmere, og derfor kan det godt tænkes, at der trods opvarmningen kan være en lille sildestamme i Nordsøen i år 2100. Til gengæld har forskerne hos DTU Aqua analyseret torskens følsomhed over for de varmere havtemperaturer, og her er resultatet, at selv om havtemperaturerne stiger frem mod år 2100, kan der stadig opretholdes en torskebestand i Nordsøen og Skagerrak. Men den vil være meget mindre og meget mere sårbar end i dag. – Fremtidens torskebestand vil derfor ikke kunne tåle et fiskeri af det omfang, som vi har været vant til, siger Brian Mackenzie. Han understreger, at selv om den grundliggende tendens i de kommende år vil gå mod et varmere hav, vil der stadig være år, der er kølige, da havet jo ikke kun påvirkes af den globale opvarmning, men også af de naturlige variationer fra år til år. – Hvis vi ser på antallet af fisk i havet, vil jeg ikke sige, at havet er ved at blive fattigere som følge af den globale opvarmning. I en overgangsfase vil der endda være flere fiskearter end vi har været vant til, da der vil komme nogle år, hvor de sydlige arter er under indvandring, mens vi stadig har en bestand af de nordlige fiskearter, siger Brian MacKenzie. – Men livet i havet omkring Danmark vil skifte karakter. Fremtidens danske hav vil blive anderledes, end det vi kender i dag, påpeger professoren

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...