Ansøgerlande kæmper for mælken

EU-udspil om mindre støtte vækker harme i Estland og Polen

Uddannelse 12. september 2002 08:00

NYBORG: Adgangen til at producere mælk er blevet et af de allerstørste stridsemner under forhandlingerne om optagelse af 10 nye lande i EU. Det har vakt stor harme, at EU-Kommissionen har foreslået ansøgerlandene kvoter, der for nogles vedkommende risikerer at smadre landets mælkeproduktion. Sådan ser det ud i Estland, og i det lille baltiske land er kvoterne så stort et problem, at det overskygger et andet problem: Nemlig at de nye lande ikke er blevet tilbudt landbrugsstøtte på niveau med de gamle lande, men må tage til takke med 25 procent og en optrapningsordning over 10 år. - Mælken har første prioritet for os, fordi det er det eneste landbrugsprodukt, Estland kan eksportere for øjeblikket. Vi eksporterer 40 procent af vores mælkeproduktion, siger Estlands landbrugsminister, Jaanus Marrandi, til Ritzau. For esterne handler spørgsmålet om mælkekvoterne om muligheden for at bruge landbrugsjorden. - Hvis vi kun får det, EU har tilbudt, vil det begrænse mulighederne for eksport. Men det vil også begrænse vores muligheder for at udnytte landbrugsjorden og få noget beskæftigelse på landet. Derfor er det et meget alvorligt spørgsmål for os. På grund af vores klima er mælkeproduktion og kvæg vores traditionelle produktion, siger Jaanus Marrandi, der deltog i EU-landbrugsministrenes uformelle møde i Nyborg. Estland er på størrelse med Danmark, men har kun en tredjedel af Danmarks indbyggertal. Det betyder, at landet er meget tyndt befolket. - Vi er ved at genopbygge vores landbrug, men for øjeblikket ligger en femtedel af landbrugsjorden udyrket hen, selv om den har været dyrket i 500 år. Lave kvoter vil cementere den situation, siger Jaanus Marrandi. I mellemkrigstiden, da landet sidst var selvstændigt, var Estland en af Europas førende mejerinationer, og den position vil landet gerne have igen. Mejeriforeningen og Steins Laboratorium har af den danske stat fået til opgave at hjælpe den estiske mejerisektor med at leve op til de krav, produktionen skal leve op til i EU. Det handler blandt andet om at højne mælkekvaliteten og lære esterne at administrere et kvotesystem. I slutningen af 1980'erne var produktionen af mælk på 1,2 millioner ton, der kom fra store statsbrug. Nu er landbrugene privatiseret, og mælkeproduktionen blev i løbet af 1990'erne halveret og er først nu på vej op. Den nuværende produktion er på 640.000 ton. Kommissionen har tilbudt 562.000 ton. Men Estland har i optagelsesforhandlingerne krævet 900.000 ton. Mælkekvoterne indgår i optagelsesforhandlingerne, og Estland har sendt EU-Kommissionen en masse materiale i håb om at få medhold i, at kvoterne er fastsat urimeligt lavt, fordi Kommissionen har taget udgangspunkt i en referenceperiode, hvor produktionen var meget lav. Jaanus Marrandi håber, at EU-Kommissionen vil forhøje mælkekvoterne, men endnu er der ikke kommet et officielt tilsagn om, at kvoten vil blive hævet. Den danske landbrugsminister, Mariann Fischer Boel, noterer med tilfredshed som formand for EU's landbrugsministre, at ansøgerlandene nu samler kræfterne om at få hævet mælkekvoterne i stedet for at kæmpe for at få mere i direkte landbrugsstøtte. For tilbuddet om 25 procent af landbrugsstøtten står nok ikke til at ændre, understreger hun. - Jeg kan godt forstå, at de prøver at hente noget på kvoterne eller referenceperioderne. Nogle lande har i dag en større produktion end det, kvoten vil give dem mulighed for. Vi skal prøve at finde en fornuftig løsning uden at skrue forventningerne for højt op. De bliver også nødt til at være realistiske i deres vurdering, siger Mariann Fischer Boel. Hun karakteriserer den nuværende fase i forhandlingerne som en stillingskrig, hvor ingen "byder ind". Estland skal i løbet af september komme med et officielt svar på EU's udspil. Hvad der kommer til at stå om den direkte landbrugsstøtte, vil Jaanus Marrandi ikke ind på. Men Estland har færre problemer med den lave støtte end eksempelvis Polen, idet landets bønder er blandt de mindst subsidierede i Europa. Polens regering afviste blankt EU-Kommissionens udspil om lavere direkte støtte, da det kom i januar i år. Hvad landets position er nu vides ikke. - Formelt set er der ikke noget forslag. Vi tager stilling, når der kommer et forslag, siger departementschef Jerry Plewa, der repræsenterede den polske regering på landbrugsministermødet. Landbrugsminister Jaroslaw Kalinowski var forhindret på grund af budgetforhandlinger på hjemmefronten. Ifølge Jerry Plewa er mælkekvoterne også et meget vigtigt spørgsmål for Polen. - Vi har 400 mio. hektar, der er ideelle til mælkeproduktion, og vi beder om at få lov til at producere 11,8 mio. ton. Tyskland har 5 mio. ha. og en kvote på 27 mio. ton, så vi er meget beskedne. Vores ønske ligger på niveau med Holland, der kun har en mio. ha. græsland, siger Jerry Plewa. For Polen handler det blandt andet om mulighed for at udnytte de store arealer ekstensivt, men det handler også om beskæftigelse i landdistrikterne. - Lav kvote betyder lav produktion, lav indkomst og større arbejdsløshed. Og for samfundet betyder det, at vi kan blive nødt til at importere frisk mælk, hvis efterspørgslen stiger, siger Jerry Plewa. Polen fokuserer på at finde kompromiser, og målet er at afslutte forhandlingerne under det danske formandskab, lover han. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...