Ansvarlighed gør ondt

Nedskæringer og afskedigelser er den absolut mest triste del af et ledelsesansvar.

Når vi gennemfører en afskedigelsesrunde i Fødevarestyrelsen, er det derfor med tungt hjerte, men også efter meget nøje overvejelse af både de økonomiske realiteter og fremtidens behov. Staten har som kommunerne behov for at reducere driftsomkostninger til bygninger mv. for at kunne levere den bedst mulige service til borgerne. Det betyder, at Fødevareministeriet må reducere sin laboratoriekapacitet. I dag har ministeriet nemlig ca. dobbelt så mange laboratoriekvadratmeter i drift, som vi behøver. Det betyder også, at Fødevarestyrelsen ændrer sine arbejdsgange, så medarbejderne fremover i langt højere grad vil køre ud på kontrol fra deres bopæl. Man kan sige, at vi flytter arbejdspladserne ud i medarbejdernes biler. Dermed vil behovet for kontorfaciliteter, garager og bygninger blive mindre i visse områder af landet. Men samtidig sikrer ændringen, at langt størstedelen af vores medarbejdere i kontrollen og deres familier kan blive boende, hvor de bor i dag. Det handler om at lukke kontorkvadratmeter, som vi har for mange af - og at beholde så mange arbejdspladser som muligt i de kommuner, hvor Fødevarestyrelsens medarbejdere har hjemme. Hvis vi i Fødevareministeriet havde valgt ikke at effektivisere og afvikle fysiske rammer, ville alternativet være en større besparelse på medarbejderstaben, der ville koste flere job i de berørte landsdele. Sådan er den økonomiske virkelighed. Det er vigtigt for mig at sige, at selvom vi sparer, så gør vi det uden at sætte fødevaresikkerheden over styr. Vi har et bredt politisk forlig på fødevareområdet, som ikke bliver berørt af ændringerne. Økonomisk ansvarlighed gør ondt, men Fødevarestyrelsen yder sin del for at få gennemført de effektiviseringer, som er nødvendige set i forhold til den økonomiske krise og vores behov for også at være konkurrencedygtige i fremtiden.