EMNER

Antal dødsbrande faldt i 2009

KØBENHAVN:Dødsbrandene i Danmark er igen kommet ned på et normalt niveau. 71 personer omkom efter 69 dødsbrande i 2009, hvilket er en femtedel mindre end 2008. Det viser foreløbige tal fra Beredskabsstyrelsen. I 2008 omkom 90 personer efter dødsbrande, hvilket var det højeste tal siden 1960, hvor styrelsen første gang registrerede antallet. Men tallet for 2009 på 71 personer ligger også under gennemsnittet for perioden 1983 til 2008, hvor 78 personer omkom i gennemsnit om året. Tallet kan dog stige lidt, når de sidste oplysninger er indhentet af styrelsen - Under alle omstændigheder er det i hvert fald glædeligt, at antallet af omkomne bliver væsentligt lavere end i 2008, hvor der blev registreret 90 omkomne i 89 dødsbrande, siger hun til brs.dk. Der er dog også skår i glæden for december 2009, hvor flest mennesker typisk omkommer på grund af brand. Gennemsnittet for december i perioden 1989-2008 er 9,9 omkomne, men i 2009 omkom hele 13 personer i december. /ritzau/