Antallet af kræftsyge stiger dramatisk

Antallet af kræfttilfælde vil stige med 75 procent frem til 2030, vurderer sundhedsorganisation.

Udland 1. juni 2012 09:19 - Opdateret 1. juni 2012 09:21

Antallet af kræftsyge stiger dramatisk

Antallet af personer, der får kræft, vil stige dramatisk de komme 20 år. På globalt plan stiger antallet med 75 procent, vurderer Verdens Sundhedsorganisationen WHO's agentur for kræft, IARC, i Lyon i Frankrig.

Den største stigning vil finde sted i fattige udviklingslande i takt med, at de får det bedre, men hvor indbyggerne også kommer til at opføre sig som i Vesten og tilegne sig dårlige vaner som usund mad og mindre motion. En kombination der fører til fører til kræft.

- Kræft er allerede vigtigste dødsårsag i rige lande. De samme bliver tilfælde i lande, hvor befolkningen bliver rigere. Stigningen kommer til at finde sted i alle verdens regioner, hedder det i analysen fra IARC.

Rapporten er den første, der analyserer, hvordan kræftsygdommen vil udvikle sig i de kommende årtier.

Eksperter har fundet ud af, at fattige lande i Afrika syd for Sahara har mange kræfttilfælde, der skyldes infektioner, dårlig sundhedsforhold og fattigdom. I rige lande hænger de mange kræfttilfælde sammen med rygning, overvægt og usund mad.

Eksperter tror, at antallet af kræfttilfælde som følge af infektioner i fattige lande vil bliver færre i takt med, at indbyggerne får flere penge. Derimod vil antallet af kræfttilfælde som følge af en livsstil som i rige lande stige.

Eksperter tror, at antallet af kræftsyge i lande med en stigende middelklasse som Kina, Indien vil stige med hen ved 78 procent i 2030. I fattige lande vil stigningen blive helt op til 93 procent, forudses det i analysen.

/ritzau/Reuters

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...