Antallet af offentlige begravelser stiger
Stigningen er ganske opsigtsvækkende, siger ekspert om tallene, NORDJYSKE har fået aktindsigt i

Foto: Michael Bygballe
NORDJYLLAND:I 2012 sørgede de nordjyske kommuner for, at cirka 131 mennesker blev begravet eller bisat. I 2013 lød tallet på cirka 189 personer, i 2014 225 personer, i 2015 oplevede man et lille fald til 217 og i 2016 kom tallet op på 248.
Fra 2012 til 2016 er der altså tale om en markant stigning.
- Vi har godt vidst, at tallene for offentligt betalte begravelser var i stigning, men stigningen over de seneste år er ganske opsigtsvækkende, siger Michael Hviid Jacobsen, professor i sociologi ved Aalborg Universitet.
Umiddelbart har han ikke en forklaring på, at stadig flere begraves - eller bisættes - på det offentliges regning.
- Forklaringerne er givetvis mange, og det fordrer en mere detaljeret viden om de bagvedliggende årsager for at kunne sige noget kvalificeret, og den viden har vi ikke. Der er dog næppe nogen tvivl om, at fraværet af pårørende er én af de vigtige årsager, men det er også oplagt, at flere familier aktivt fravælger at ville betale begravelsesomkostningerne - særligt hvis der er tale om en afdød slægtning, som man kun har haft en perifer kontakt med. Slutteligt vil prisen på begravelsen for nogen sikkert også være svær at kunne kapere, og så overlades ansvaret herfor til det offentlige, mener han.
I forhold til i 2012 har alle nordjyske kommuner oplevet en stigning, men for nogle har stigningen været meget stor.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.