Antallet afgørende

Der har tilsyneladende bredt sig en opfattelse af, at antallet af udlændinge ikke har nogen betydning.

Sådan lød budskabet for ikke længe siden fra social- og integrationsminister Karen Hækkerup og noget overraskende også fra forhenværende statsminister Lars Løkke Rasmussen på Venstres landsmøde for kort tid siden. Hvad er der i grunden sket? Længe havde jeg en opfattelse af, at der bortset fra Det Radikale Venstre og Enhedslisten var der bred enighed om det indlysende faktum, at antallet af udlændinge har en enorm betydning i forhold til, om en vellykket integration er mulig eller ej. Da VK-regeringen og Dansk Folkeparti strammede udlændingepolitikken fra 2002 og frem, skete det netop ud fra den opfattelse, at man er nødt til at lukke for vandhanen, før man kan begynde at tørre op, og jeg havde en klar opfattelse af, at dette også var holdningen hos Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti. I hvert fald var det den holdning, som man af strategiske årsager gav udtryk for i perioden op til det sidste folketingsvalg, men som man med den seneste stribe af løftebrud på udlændingeområdet igen har opgivet. At antallet har en stor betydning bekræftes af en demografisk undersøgelse fra Sverige, hvoraf det fremgår, at hver femte svensker har indvandrerbaggrund - der er tale om en fordobling på 30 år og en 15-dobling på 60 år. Den svenske befolkning er langsomt, men sikkert, ved at blive udskiftet. I Danmark er tallet 9,8 procent. Vi halter heldigvis bagefter Sverige, men med den nuværende kursændring, kan tingene hurtigt ændre sig. Navnlig overrasker det mig, at Venstre er begyndt at konkurrere med den røde regering om, hvem der hurtigst kan tale bekymringerne om øget indvandring ind under gulvtæppet. Den røde regering har lempet udlændingepolitikken på en lang række områder. Først og fremmest er det atter blevet økonomisk attraktivt for flygtninge at opsøge danske himmelstrøg, fordi den lavere starthjælp til flygtninge de første syv år af deres ophold i Danmark og kontanthjælpsloftet, der skulle motivere ægtefæller i indvandrerfamilier til at søge arbejde, er blevet fjernet. Dernæst er reglerne for opnåelse af opholdstilladelse blevet lempet mærkbart. Endelig arbejder kræfter i den røde blok for en udslusning af afviste asylsøgere i det danske samfund. Helle Thorning-Schmidt proklamerede for et års tid siden, at nu var der "strammet nok" på udlændingeområdet. I sig selv en tåbelig udtalelse fra en person, der ønsker at optræde politisk ansvarligt. Hvad hun imidlertid ikke sagde et ord om, var, at en kommende rød regering ikke alene ville undlade at gennemføre yderligere stramninger, men tillige ville lempe den eksisterende lovgivning på udlændingeområdet, sådan som det er sket. Det er på denne baggrund, udtalelsen om, at antallet ikke betyder noget skal ses. På den måde bagatelliseres konsekvenserne af den øgede indvandring, der uundgåeligt vil blive en konsekvens af den røde regerings slappe udlændingepolitik. Det er afgørende vigtigt, at der også inden for de konservatives og Venstres rækker findes en forståelse for vigtigheden af antallet. Når først det går op for danskerne, at den røde regerings udlændingepolitik kommer til at koste Danmark dyrt, er det helt afgørende, at den blå blok tilbyder et slagkraftigt alternativ til lempelserne på udlændingeområdet. Den røde regering er uden for pædagogisk rækkevidde, og Det Radikale Venstres og Enhedslistens fingeraftryk på udlændingepolitikken bliver tydeligere og tydeligere i takt med, at konturerne af en betonagtig rød blokpolitik træder frem. Derfor skal vi formulere alternativet - den eneste rigtige politik. Og her betyder antallet alt.