EMNER

Antenne udskiftes

ØSTERVRÅ:Østervrå Antenneforenings bestyrelse har på sit første møde efter generalforsamlingen konstitueret sig. Formand er Benny Jensen, kasserer Kaj Christensen, sekretær Heine Sørensen, tilsynsførende Jens Bakland og menigt medlem Tommy Svenstrup. På programfladen er der sket i øvrigt sket nogle ændringer. TV2 Zulu og den tyske kanal Viva har byttet plads. Det skyldes, at den frekvens TV2 Zulu sendes på ikke kan modtages af ældre tv-apparater. Problemet skulle nu være løst. Den kanal, der før hed TV Danmark 1, hedder nu Kanal 5.Samtidig har TV Danmark 2 ændret navn til TV Danmark. Der har gennem længere tid været problemer sidstnævnte program. Det skyldes især, at senderen i Hjørring i lange perioder har haft udfald. Dertil kommer, at antennen på det lokale anlæg er blæst i stykker. Der er indkøbt en ny antenne, som bliver opsat så snart det kan lade sig gøre at få en mobilkran op til masten. Svensk TV4 har i en periode været væk fra sendefladen. Det skyldes, at kanalen var begyndt at sende på en ny frekvens, og der var problemer med at få det nye parabolkort frem. Det forventes i øvrigt, at kanalen mod slutningen af året bliver en betalingskanal i modsætning til nu, hvor den er gratis.