Anti D oping Danmark har dørmand under mistanke for brug af anabolske steroider

Thomas Jørgensen, Dampmøllen, ønsker ikke at forholde sig til rygtedannelse THISTED: Anti Doping Danmark kom ikke i kontakt med alle medlemmerne af vægtløfterklubben Teutonia i Nors, da den fik et uanmeldt besøg. Formålet var at finde ud af, om nogle af medlemmerne var brugere af det forbudte muskelfremmende medikament anabolske steroider. Sagen er nemlig den, at nogle af vægtløfterne så deres snit til at stikke af, og det forlyder vedvarende, at en af disse personer er ansat som dørmand i weekenderne hos Dampmøllen i Thisted, som netop har en overordentlig streng holding til brug af feststoffer og anden brug af forbudte stoffer. Intet bevist Indehaveren af Dampmøllen Thomas Jørgensen siger til de verserende forlydender, at han ikke vil udtale sig på baggrund af rygter. - Jeg har hørt om sagen ude om en af vores ansatte i byen, men der er intet bevist i denne sag, og jeg understreger på det kraftigste, at Dampmøllen har nogle af de hårdeste straffe, hvis det bliver opdaget, at der cirkulerer feststoffer, eller at nogle af gæsterne tager disse stoffer. Det betyder ganske enkelt livsvarig udelukkelse fra Dampmøllen, siger han og tilføjer, at anabolske steroider hører til de værste af slagsen. - Vi ser selvfølgelig alvorligt på sagen, selv om det er på rygtebasis, og mere har jeg ikke lyst til at sige lige nu, lyder det fra Thomas Jørgensen. @Byli.9.special.bund:Af Poul Erik Tarp poul.erik.tarp@nordjyske.dk

Breaking
Følg snestormens rasen live - politiet vil have lastbilerne af vejene
Luk