Antidoping-direktør i opråb: Bloddoping bør forbydes ved lov

Et muligt hul i lovgivningen kan skabe problemer i sager om bloddoping, mener Anti Doping Danmarks direktør.

"Operation Aderlass" begyndte i februar 2019, da myndighederne foretog en razzia i østrigske Seefeld i forbindelse med VM i langrend og skihop. Fredag forventes dommen til sagens hovedperson - lægen Mark Schmidt - at falde i Tyskland.

"Operation Aderlass" begyndte i februar 2019, da myndighederne foretog en razzia i østrigske Seefeld i forbindelse med VM i langrend og skihop. Fredag forventes dommen til sagens hovedperson - lægen Mark Schmidt - at falde i Tyskland.

KØBENHAVN:En stor europæisk sag om atleters brug af bloddoping kaldet "Operation Aderlass" buldrer lige nu derudaf i de tyske og østrigske retssystemer.

Men skulle en lignende sag opstå i Danmark, er det ikke sikkert, at politiet ville have den nødvendige lovhjemmel til at gå ind i efterforskningen.

Der kan nemlig være et hul i den danske lovgivning, frygter direktøren for Anti Doping Danmark (ADD), Michael Ask.

- Bloddoping er en metode, der er ulovlig i forhold til Wada-kodekset. Men den er ikke nævnt specifikt i loven, så vidt vi tolker den, siger han.

Ved bloddoping øges mængden af røde blodlegemer i en persons eget blod uden brug af medikamenter. Metoden nævnes ikke specifikt i "lov om forbud mod visse dopingmidler".

- Det vil sige, at vi formentlig ikke vil kunne rette henvendelse til politiet, hvis vi får en mistanke om, at en læge render rundt og bloddoper atleter i Danmark. Politiet vil formentlig ikke kunne gøre noget ved det, siger ADD-direktøren.

For et år siden gjorde Anti Doping Danmark opmærksom på det mulige hul i lovgivningen over for Kulturministeriet i et notat.

Agenturet afsluttede sin bekymring med: "ADD anbefaler derfor, at Kulturministeriet følger op på nævnte notat med henblik på at sikre forbud mod bloddoping". Organisationen venter stadig på svar.

- Hvis ikke det er omfattet af loven, så bør det omfattes af loven, siger Michael Ask.

Tirsdag blev den tidligere cykelrytter Stefan Denifl idømt to års fængsel og en bøde for brug af bloddoping i perioden 2014 til 2018. 16 måneder af straffen blev gjort betinget. Denifl kan anke dommen.

I sommeren 2020 fik en anden østrigsk cykelrytter, Georg Preidler, en betinget fængselsstraf og en bøde for samme metode.

De to og flere andre sager stammer fra efterforskningen i "Operation Aderlass", som begyndte i februar 2019, da myndighederne foretog en razzia i østrigske Seefeld i forbindelse med VM i langrend og skihop.

Den tyske sportslæge Mark Schmidt er hovedperson i sagen. Han har indrømmet, at han har hjulpet atleter med at bloddope sig og kan ifølge cykelmediet cyclingnews.com blive straffet med op til fem et halvt års fængsel.

Men i Danmark vil en lignende sag være svær at gennemføre, vurderer Michael Ask.

- Jeg tror ikke, at man har tænkt over det, da man lavede loven. Bloddoping var i nogle år anset for at være gammeldags og uddødt, men det har det vist sig ikke at være.

- Vi har selvfølgelig blodpas, men det er nemmere at snyde med bloddoping end med epo, hvis man ved, hvad man skal gøre, siger han.

Retssagen mod Schmidt begyndte i september sidste år, og dommen ventes at falde fredag i denne uge.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.