Aalborg Håndbold

Antonsen kan få comeback mod Skjern

Aalborg Håndbold-anfører René Antonsen kan spille en rolle mod Skjern, efter han har siddet ude med en skade i sæsonstarten

Stefan Madsen håber, at René Antonsen kan gøre comeback onsdag aften imod Skjern. Arkivfoto:

Stefan Madsen håber, at René Antonsen kan gøre comeback onsdag aften imod Skjern. Arkivfoto:

HÅNDBOLD:Aalborg Håndbold har fået en forrygende start i Herre Håndbold Ligaen, hvor det er blevet til tre sejre ud af tre mulige. Det på trods af, at holdets anfører René Antonsen har siddet ude med en skade i sæsonstarten. Det tegner dog til, at stregspilleren kan få comeback, når Aalborg Håndbold tager imod Skjern onsdag aften.

Fysisk er han helt klart til at spille. Men når man har været ude så længe, så kræver det lige noget tid, før man er inde i den rigtige rytme igen. Så hvor stor en rolle han kommer til at spille, det ved jeg ikke endnu, siger han, siger cheftræner i Aalborg Håndbold Stefan Madsen.

Foruden René Antonsen har den anden stregspiller Knud Ronau også siddet ude med en skade, hvilket har betydet, at Magnus Saugstrup har fået meget spilletid inde på stregen i de første tre kampe. Stefan Madsen ser frem til at få nogle flere rotationsmuligheder på positionen.

- Det giver os nogle flere muligheder for at give lidt pause til specielt Magnus Saugstrup, der har trukket et rigtig stort læs, siger Stefan Madsen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.