AOF vil lære folk at sejle

} AFTENSKOLE: Det kræver "kørekort" at sejle rundt i speedbåd som den afbillede, hvis altså man vil sejle efter reglerne. Et sådan kort kan erhverves på AOFs aftenskole, der er klar til en ny sæson, som udover speedbådskursus også omfatter kurser for både mor og barn, og får andre med lyst til at bruge hænderne til for eksempel at male med akryl og olie, taste på computeren eller til at strikke, hækle eller lave mad, massere eller yde førstehjælp. Forårsprogrammet omfatter også foredrag og en tur til St. Petersborg. Farvel til en halv million } ÆRGRELSE: Politikerne i økonomiudvalget har indstillet sig på at vinke farvel til en halv million kroner, som kommunen har til gode hos borgerne. Staten refunderer halvdelen, men viceborgmester Tage Stavnhoved kalder det alligevel "ærgerligt nok", at borgerne ikke har tilbagebetalt den hjælp på netop den betingelse. Udsigt til manko på fem millioner } OPMÆRKSOMHED: De enkelte politiske fagudvalg i Sejlflod Kommune er sat på arbejde og skal komme med bud på, hvordan man kan undgå det fem millioner kroner store underskud, der tegner sig på 2005-budgettet. Efter forvaltningen har været inde at kikke på de forudsætninger, der har ændret sig siden budgetter blev lagt i efteråret, viser det sig, at kulturudvalget kommer i manko med halvanden million kroner og socialudvalget med 3,7 millioner kroner - altså ved udgangen af året. Viceborgmester Tage Stevnhoved vurderer det tidlige tidspunkt på året taget i betragtning, at der kan rettes op. Sidste dag på pladsen } LUKNING: Lørdag er det sidste dag, hvor borgerne kan aflevere skidt og skrammel på genbrugspladsen i Mou, og altså den dag, hvor konsekvensen drages af det politiske slagsmål, der udspillede sig i 2004 og som indebærer, at borgerne fremover kun kan aflevere på pladserne ved Nr. Kongerslev og Storvorde. Unge på dagsordenen } HÅB: Efter at ungdomsskolen i Kongerslev i 2004 måtte holde pause på grund af for lille interesse håber man, at komme i gang igen - og skolen vil derfor lodde interessen på et møde 18. januar og lokker med, at de unge selv kan være med til at "sætte dagsordenen".