Medicin

Apotekeren, der sniffede øl fra barnsben af

51-årige Henrik Lintners barndom fandt sted i øl-brygningens skær...

I dag arbejder Henrik Lintner med apotekervarer, men hans barndom foregik i øllets tegn, idet hans far, Erik Lintner, var direktør på bryggeriet på Vendiagade i Hjørring. Arkivfoto: Bente Poder

I dag arbejder Henrik Lintner med apotekervarer, men hans barndom foregik i øllets tegn, idet hans far, Erik Lintner, var direktør på bryggeriet på Vendiagade i Hjørring. Arkivfoto: Bente Poder

HJØRRING:En af initiativtagerne til Hjørring Bryghus er Henrik Lintner. I dag er han apoteker på Svaneapoteket i Hjørring, men der stod øl på hele hans barndom, og skulle den sociale arv betyde som meget, som visse forskere ytrer - ja, så burde Henrik Lintner være noget ved øllet i dag. Henrik Lintners far var nemlig brygmester på det gamle Hjørring bryggeri, Vendia fra 1965 til 1987 - og kom derfør fra en stilling som brygmester og direktør på bryggeriet Vestfyn i Assens på Fyn. - Man kan godt sige, at jeg faldt i øltønden som barn, og det er da rigtig skægt, at være med til at starte bryggeri i Hjørring igen, siger Henrik Lintner, som dog har tænkt sig at overlade selve ølbrygningen til den brygmester, der skal ansættes.