Appelsin-melon-consommé dessert: Med vaniljeparfait

Ingredienser: 2,5 dl vand 100 g rørsukker 2 vaniljestænger 0,5 melon (gerne cantaloup) 2 appelsiner 0,25 l piskefløde 2 æggeblommer 75 g sukker Appelsin-melon-consommé: Appelsinerne skæres i fileter, og saften fra resten af appelsinerne koges op med vand og rørsukker. Flæk en vaniljestang og skrab marven ud. Kom marven og stangen i sukkerlagen, kog igennem og pisk vaniljemarven ud i lagen og tag den af varmen. Melonen skæres i små tern og kommes i den lune lage sammen med appelsinfileterne og afkøles. Sættes i fryseren 15 min. før servering. Vaniljeparfait: Flæk en vaniljestang og skrab marven ud. Æggeblommer, vaniljemarv og sukker piskes, til det er næsten hvidt. Fløden letpiskes og vendes sammen med de piskede æggeblommer. Hældes i portionsforme og fryses til dagen efter. Den vaniljestang uden marv, der er tilbage, kan sagtens bruges til concomméen. Anrettes i en dyb tallerken med parfaiten i.