Udland

Arabiske køber mange fly

Farnborough: Olieprisens himmelflugt sætter en dæmper på vestlige luftfartsselskabers købelyst på Farnborough Airshow i England, der begyndte i går. Eneste lyspunkt for flyfabrikanterne er olierige arabiske lande, der fortsat køber stort ind og helt dominerer markedet. Flere arabiske selskaber, blandt andre Qatar Airways og Etihad Airways fra Abu Dhabi, afgav på førstedagen de største ordrer, der blev fordelt nogenlunde lige mellem europæiske Airbus og amerikanske Boeing. Men ellers er det de høje oliepriser, der diskuteres i Farnborough. Stort set ingen vestlige luftfartsselskaber har købt fly på Airshowet, der er verdens største, og salget ligger langt under de foregående år./ritzau/Reuters