Arafat vil kæmpe til døden mod udvisning

EMNER 19. september 2003 06:00

GAZA BY: Den palæstinensiske leder, Yasser Arafat, sagde i går til den israelske avis Yediot Aharonot, at han er parat til at kæmpe til døden, hvis Israel forsøger at fjerne ham fra Vestbredden. Arafat sagde, at Israels premierminister, Ariel Sharon, personligt har indrømmet, at "han 17 gange har forsøgt at myrde mig i Beirut". - Men her er jeg. Siddende med en pistol ved min side. Hvornår har jeg ikke været parat? Kender I mig ikke?, siger han i interviewet, der fandt sted i hans hovedkvarter i byen Ramallah på Vestbredden. Den israelske regering godkendte for en uge siden en principiel plan om, at Arafat bliver fjernet fra Vestbredden efter selvmordsbomber i Jerusalem og Tel Aviv. En ledende minister i den israelske regering gik ved samme lejlighed så vidt som til at foreslå, at Arafat skulle dræbes, fordi han i Israel opfattes som en hindring for fred. /ritzau/AFP

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...