Arbejd bare løs - uden regning

Du behøver knap nok kigge dig over skulderen, selv om du arbejder i skjul for skattefar. Risikoen for at blive opdaget er nemlig forsvindende lille.

Måneskinsarbejde er en nationalsport, men SKAT fanger kun få. Det udløser kritik fra flere sider. Alene inden for det sidste år indrømmer 800.000 voksne danskere, at de har arbejdet uden at fortælle det til skattefar. Og det gælder alt lige fra babysitting til byggeri i millionklassen. Rockwool-fondens forskningsenhed regner med, der bliver lavet sort arbejde for mere end 45 milliarder kroner om året i Danmark. Det koster statskassen mindst otte milliarder kroner årligt - penge der kunne betale 22.000 sygeplejersker eller 25.000 pædagoger i et år. Eller 1 million computere til landets skoler og gymnasier. Statens guldgrube Det sorte arbejde er altså en potentiel guldgrube for staten. Derfor brugte skatteministeren sidste år 25 millioner på Fair Play-kampagnen. Den har siden 2004 skullet komme måneskinsarbejdet og andet snyd til livs ved at gå hårdt til de virksomheder, der snyder, og give dem med rent mel i posen 'fair play'. Men kun 172 røg i SKATs net sidste år. Mange af dem blot på mistanke om snyd. Ikke bange for SKAT Det er da heller ikke fordi, danskerne gemmer sig, mens de arbejder i skjul for skattefar. Fire ud af fem frygter nemlig ikke at blive snuppet. - Det er et problem, da mængden af sort arbejde i så fald alene afhænger af folks moral, siger tidligere overvismand Torben M. Andersen. Og det lover ikke godt. For selv om danskernes accept af sort arbejde er faldende, bliver det ifølge SKATs egne undersøgelser stadig ikke anset for at være en værre forbrydelse end at gå over for rødt lys. Uvist om kampagnen virker Alligevel mener Tage Christensen, kontorchef i SKAT, at kampagnen har virket. - Jeg synes, vi får afdækket mange ulovligheder. Jeg er helt sikker på, tallene ville se anderledes ud, hvis ikke vi lavede kontrollerne. Flere ville arbejde sort - det er hundrede procent sikkert, siger Tage Christensen. Han har dog ikke tal til at bakke det op, for reelt er der ingen, der ved, hvor godt Fair Play-kampagnen har virket. Den nyeste undersøgelse af sort arbejde stammer nemlig helt tilbage fra 2005. Året efter kampagnen blev skudt i gang. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er langt fra tilfreds med SKATs indsats mod 'et stort samfundsproblem'. - Man kan ikke sige, at indsatsen er god nok, når det ikke ser ud til at have større effekt, siger Dan Larsen, der er direktør for rådet. Også Torben M. Andersen kritiserer SKATs indsats for at være 'for lav'. Urimeligt høje skatter Hos cheføkonomen i den borgerligt-liberale tænketank CEPOS er sagen klar. - Danskerne reagerer på, hvad de føler er en urimeligt høj marginalskat, siger Mads Lundby Hansen, der glæder sig til skattereformen. Men ifølge Torben M. Andersen skal der markant større skattelettelser til end spået, hvis vi skal droppe det sorte jobberi. - For at det skal have en afgørende effekt, må der mere radikale skattelettelser til, end der er lagt op til. Men så bliver spørgsmålet, om det er værd at få reduceret det sorte arbejde, hvis det betyder et stort tab af skatteprovenu, siger han.