Arbejde til en efterårsweekend

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

En kompostbeholder til haveaffald er lavet i en ramme af træ eller hegnstråd, der holder på bunken. Billedet viser begge typer ved siden af hinanden. Foto: Grøn Kommunikation

Efterår er samletid for egern, mus og mennesker. Mens dyrene samler foder, samler havefolket både foder og kompost og især det sidste, er der rigeligt med, når man efter en evt. efterårsferie har været rundt i alle havens hjørner. Planteaffaldet kan blive til god kompost, når det samles i et rum i et hjørne af haven. Ved siden af er endnu et rum, hvor den egentlige kompostering starter og et tredje rum, hvor den færdige kompost opbevares, indtil det skal bruges. Sådan er den gode regel om kompostering , men sådan er virkeligheden i vores små haver ikke. De fleste har kun en kompostbeholder, hvor både indsamling opbevaring og kompostering sker i en og samme proces. Med en god portion tålmodighed kan metoden også sagtens bruges. Komposteringen tager lidt længere tid og man er, alt efter kompostbeholderens størrelse, nødsaget til at tømme hele molevitten og sortere det omsatte i bunden fra, for så igen at fylde resterne i kompostbeholderen. Omsætningen går en smule hurtigere, hvis man mellem sine lag af plantedele lægger en såkaldt aktivator. Det vil sige lægger planter, derefter en aktivator som kan være dyregødning eller en eller anden form for mel fremstillet af dyr. I princippet behøver man ingen kompostbeholder, men kompostbeholderen er praktisk, fordi man kan holde sit plantemateriale samlet. Kompostbeholdere i plast er mest egnet til køkkenaffald. De kan volde problemer, når temperaturen udenfor falder. Så går omsætningen langsommere. Mange har oplevet at stå med en ildelugtende og sur kompost, der driver af vand. Det skyldes at køkkenaffaldet er ret ensidigt kompost. Der skal noget mere i, der suger væden og holder en god balance i forhold til vandprocenten. Så hvis man vil have held med sin plastkompost, så skal der simpel hen haveaffald mellem, eller i al fald et eller andet groft materiale, der kan suge safterne fra det mere vandholdige. Spåner, savsmuld måske lidt spagnum vil kunne gavne. En kompostbeholders størrelse - hvad enten den er af træ eller plast - afhænger af din haves størrelse. 100 liter passer fint til 100 kvm. Beholderen skal være udformet, så der kommer luft til den, men komposten må ikke tørre ud. Den skal på den anden side også være beskyttet mod for megen væde. (Ingen væde dur heller ikke.) Den skal være let at tømme. Den mest almindelige og gennem årtier meget effektive beholder består af fire hjørnestolper, tre faste sider af brædder placeret på langs eller på højkant og med et par centimeters luft. Den fjerde side er enten en låge eller en luge, der åbnes eller fjernes, når kompostens indhold skal fjernes. Har man plads, er det en fordel at kunne bygge videre i systemet, så man ender med at have tre beholdere. Den hurtige variant er fire stolper, der beklædes med et net af plast eller tråd. Trådnettet sømmes på stolperne på de tre sider, mens de på den fjerde hæftes på et bræt, som igen kan sættes på stolperne ved hjælp af kroge. Kan du få fat i halmballer, er de også meget anvendelige til at lave en ramme og en beholder med. Ballerne vil efterhånden gå til. Når du starter din bunke, så læg først et groft underlag, for eksempel små grene i bunden. Herefter blander du komposten så groft og fint blandes mellem hinanden. F.eks. plænegræs mellem afklippede stauder eller hækplanter. I komposten kan du lægge: Aske fra træ afbrænding i pejse, det vil sige træ uden farve og kemikalier og ikke for meget. Til en kubikmeter vil to liter være passende. Aske indeholder op til 35 procent kalk, og selv om man af og til hører, at kalk er godt i komposten, fordi en kompost med f.eks. mange blade let bliver sur, så viser undersøgelser, at naturen er så viseligt indrettet at pH værdien reguleres uden, at man selv behøver at hjælpe til. Tilfører man for megen kalk, er risikoen, at kvælstof afgives og fordamper i så store mængder, at luften bliver som ammoniak. Når aske alligevel er gavnlig, er det fordi den indeholder fosfor (2 procent) og kalium(10 procent). Bark har et højt kulstofindhold, og bark får hurtigt temperaturen til at stige i en kompost. Bland det med græs, køkkenaffald og andet finere materiale. Nåle hører til de kvælstoffattige materialer, men er gode til at give luft. Frugt er velegnet til komposten. Noget frugt er konserveret eller sprøjtet, det gælder f.eks. citronskaller eller appelsinskaller. Det skal du absolut ikke lægge i komposten. Det svenske Landbrugsuniversitet i Uppsala har ved undersøgelser fundet ud af at komposten sagtens kan indeholde kemikalier, der stammer fra frugt og grøntsager, der er blevet sprøjtet. Normalt nedbrydes bekæmpelsesmidler hurtigt, men i de svenske undersøgelser har man fundet kemikalier efter 15 måneder i komposten. De stoffer, man har fundet, er Tetradifon, som anvendes mod skadelige insekter på agurk, tomat, frugt og bær og metalaxyl, som især bruges mod svamp i løg. Herudover fandt man forbudte stoffer som dieldrin og DDT, samt nyere organiske stoffer som fosfater etion og klorpyrifos-etyl, som menes at komme fra importeret frugt. Afklippet græs er det, man har mest af i haven. Det indeholder store mængder kvælstof og skal derfor absolut i komposten. Men det skal blandes med andet materiale, ellers bliver det ildelugtende og et eldorado for fluer. Hækafklip og grene, er velegnet. Klip det i så små stumper som muligt, så nedbydes det hurtigt. En økse er et godt redskab til findeling. Halm fra hønsene er godt, hvis det har ligget mellem gødning. Ren halm og hø skal ikke lægges i komposten. Det stjæler alt for meget kvælstof fra det øvrige materiale, så omsætningen går meget langsomt. Køkkenaffald, grøntsager, teblade kaffegrums, æggeskaller, filterposer, køkkenruller er alt samme ok. Ukrudt: Der spredes mere ukrudt med vinden end med en kompost. Ukrudtsfrø dør når temperaturen når 60-70 grader. Derfor skal frøukrudt placeres midt i komposten, hvor der er varmest. Spirer det, dør det hurtigt. Syge planter skal ikke lægges i en kompost. Stenmel er gunstig for at undgå lugtgener. Savsmuld kan anvendes i tynde lag. Det helt ideelle er, at have en god portion dækmateriale til at stå ved siden af komposten, sådan at den altid er dækket med et materiale. Gode dækmaterialer er gammel kompost, bark der er hakket i småstykker, nåle og løv, flis, høvlspåner og spagnum. En dækket kompost er ikke interessant for hverken fluer, der lægger æg, snegle eller andre, der måtte finde på at stjæle af kompostkagen.