Nørresundby

Arbejderne i Rochdale og pastor Sonnei Thisted

SVENSTRUP:Danmark er en brugsforening! Sådan lød i mange år historikeren Palle Laurings ultrakorte karakteristik af den danske nationalkarakter, og i år er det 140 år siden, at brugsforeningen i Thisted åbnede under navnet Thisted Kjøbstads Arbejderforening. Det var i virkeligheden ikke den første af sin art herhjemme, og brugsforeningen i Nørresundby, der også åbnede i 1866, blot nogle få måneder før, er blot en af mange forløbere, som dog har det til fælles, at de modsat Thisted-brugsen ikke længere eksisterer. Inspirationen til den kooperative - medlemsejede - dagligvarebutik kom fra England, hvor tekstilarbejderne i Rochdale i udkanten af Manchester 20 år tidligere havde etableret ”The Rochdale Society of Equitable Pioneers” med etableringen af en fælles butik som første punkt på programmet. I Thisted havde den socialt engagerede præst H.C. Sonne fulgt med i, hvad der foregik i England, og han holdt i starten af 1866 en række foredrag, som kom til at give stødet til oprettelsen af den nordjyske brugsforening. Tiden var gunstig for kooperative tanker - landbrugets andelsvirksomheder i form af mejerier, slagterier og foderstoffirmaer baseret på samme tankegang kom i stort omfang til i samme periode. Ved århundredeskiftet var der således etableret 1800 brugsforeninger og 600 andelsmejerier herhjemme. Desuden blev der etableret sygekasser og forsamlingshuse i stort tal. Det var højskolernes tid - og missionshusenes - der var vækkelse og fællesskab i luften. I virkeligheden havde også brugsen i Svenstrup sin forløber i form af Godthaab Brugsforening, som var blevet til på initiativ af ledelsen for Godthaab Hammerværk. Her anså direktør Niels Zinck i 1880erne det for et frynsegode for de ansatte, at de kunne få deres egen indkøbsforening, der kunne skaffe varer fra Aalborg til fordelagtige priser. Og at initiativet kom fra arbejdsgiveren var i øvrigt et ganske udbredt fænomen på den tid, og den oprindelige Nørresundby var således også kommet til verden på initiativ af købmand og støberiejer Julius Galster - søn af en tysk indvandrer - som også opførte de første arbejderboliger i Aalborg-området, længe før det blev moderne på Aalborg Portland. Og så hører det i øvrigt med i billedet, at købstadsrettighederne beskyttede Aalborg-købmændene mod konkurrence inden for et læbælte på 1,5 mil eller godt 10 kilometer. Men lovgivningen rummede et smuthul, idet denne regel ikke gjaldt foreninger, og på den måde havde brugsforeningen faktisk et pænt forspring for de private købmænd, som siden kom til.