Arbejdervirksomheder bliver kapitalistiske

Alka og Arbejdernes Landsbank på vej til Fondsbørsen

Virksomhedsøkonomi 12. september 2002 08:00

ÅRHUS: De store kooperative arbejdervirksomheder får nu mulighed for at lege med på kapitalismens højborg - fondsbørsen. En historisk plan for de fagforeningsejede virksomheder foreslår, at selskaberne lader sig notere på Københavns Fondsbørs for at tiltrække frisk kapital, skriver Jyllands-Posten. Som de mest oplagte børskandidater nævnes Arbejdernes Landsbank og forsikringsselskabet ALKA. Der er i dag 890 kooperative arbejdervirksomheder herhjemme, og tilsammen omsatte de sidste år for 24 mia. kr. - Virksomhederne får nu et større råderum. En børsnotering vil give de nuværende ejere mulighed for at sælge aktier fra og gerne med gevinst. Det er dog kun de store selskaber, der kan komme på tale. Men det kræver, at beslutningerne tilrettelægges i de enkelte virksomheder, siger Jørgen Christensen, direktør i Det Kooperative Fællesforbund (DKF), hvor medarbejderne er i fuld gang med at få gennemført den nye plan for kooperationens fremtid. Ifølge Jørgen Christensen vil eksempelvis Arbejdernes Landsbank skulle revidere voldsomt i sine vedtægter for på nogen måde at være en attraktiv investering for blandt andet pensionskasser. Hos ALKA Forsikring, som er en af kooperationens giganter, holder man døren åben for en børsnotering. - Vi har ingen hellige køer, men agerer professionelt. Hvis den rigtige ageren er at blive børsnoteret, gør vi det, men det bliver ikke lige nu. For det første er der ikke så mange, som er interesseret i at købe aktier i øjeblikket, og for det andet har ALKA et mål, som skal opfyldes først om at vise, at vi er bedre til at tjene penge, siger direktør for ALKA, Jens Bærentsen til Jyllands-Posten. Forsker tvivler på ideen Den nye fremtidsplan for landets kooperative virksomheder udspringer i, at pengene ikke længere sidder løst i fagbevægelsen, og fremover skal de kooperative virksomheder drives på markedsmæssige vilkår. Johannes Michelsen, lektor på Syddansk Universitet i Esbjerg, er forsker i kooperationen og andelsbevægelsen. Han tror ikke på, at børsnoteringer af de kooperative virksomheder bliver til noget. - Årsagen til at gå på børsen skulle være, at de kooperative selskaber vil opnå noget andet end den forretning, man driver i dag. Det tror jeg ikke, at mange af dem vil, siger Johannes Michelsen. Den nye plan for DKF's medlemsvirksomheder betyder også, at der nu er lempet på kravet om, at fagbevægelsen eller andre kooperative virksomheder skal eje mindst halvdelen af aktierne. Kravet er nu blot en tredjedel. Ændringen skal sikre større mulighed for omsætning af aktierne. Kooperationen har gennem årene oplevet en række opsigtvækkende skandaler og konkurser. Men for at komme problemer i forkøbet og opfange kriser, før de udvikler sig, skal der med den nye plan årligt udarbejdes et notat om de virksomheder, som enten ikke tjener penge, eller som har problemer med at leve op til kooperationens etiske retningslinier.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...