Arbejdet knækkede Ruth

Dårligt psykisk arbejdsmiljø resulterede i søvnløshed og sammenbrud

Handicappede 4. januar 2003 07:00

HJØRRING: Når klokken nærmer sig 23, kan 48-årige Ruth Thomsen fra Hjørring stadig tage sig selv i at tænke - Godt jeg ikke skal på arbejde nu! Minderne fra årene som nattevagt og personlig hjælper for en handicappet mand i hans private hjem sidder stadig i hende, og for et år siden sagde Ruths krop stop. Der havde været flere dødsfald i familien, og hun brød sammen efter mange og lange nattevagter, hvor hun alene overvågede den handicappede mand fra kl. 23 til kl. 9.45. Vagterne var således op mod 11 timer lange, og hun havde syv af dem i træk. Det gav en arbejdsuge på op mod 77 timer, og selv om hun havde fridage i den efterfølgende uge, kunne hverken krop eller sjæl følge med, fordi Ruth også følte, det psykiske arbejdsmiljø var dårligt. Det var svært for hende at holde sig vågen hele natten, når der næsten ikke var lys tændt, fjernsynet kun kørte for meget lav styrke, og hun ikke altid vidste, om hun risikerede at skulle arbejde over. Sov ikke i en uge - Det var faktisk et job med en del ansvar, og den dag i dag ved jeg selvfølgelig, at jeg skulle have sagt stop meget tidligere, og jeg stiller aldrig mig selv i sådan en situation igen. Det er helt sikkert. Jeg var der i treethalvt år, og det sidste halvandet år var jeg ikke glad for arbejdet. Det kulminerede, da jeg i oktober sidste år pludselig ikke kunne sove. Jeg har ellers et sovehjerte af guld, men i en hel uge sov jeg ikke. Jeg havde det meget dårligt, og jeg fik sovepiller af lægen og tog på et weekendophold med min mand for at slappe af. Herefter trappede jeg ud af pillerne, men fik problemer med mit hjerte og blev sygemeldt. Jeg prøve at genoptage mit arbejde efter en tid, men jeg stoppede definitivt i januar i år. Mit blodtryk steg simpelthen til over 200, når jeg kom på arbejde, og jeg kunne slet ikke fortsætte, fortæller Ruth Thomsen. Hendes nedtur stoppede så snart, hun kvittede jobbet, og i stedet begyndte Ruth Thomsen at tage enkeltfag på social- og sundhedshjælperuddannelsen. Til februar begynder hun på assistent-uddannelsen, og hun er glad for at være kommet i gang med noget nyt. Hun har altid været glad for at arbejde med mennesker og har været personlig hjælper for handicappede ad flere omgange. Baglandet i orden - Men egentlig ligger uddannelsen ikke så fjernt fra det, jeg tidligere har lavet. Forskellen er bare, at jeg kommer til at arbejde med mennesker, hvor der gælder en overenskomst. Jeg vil gerne have nattevagter igen. Det har jeg altid godt kunnet lide. Men vagterne skal være af normal længde, og jeg skal ikke arbejde 77 timer om ugen. Samtidig skal der være en overenskomst og et bagland, man kan støtte sig til, hvis man føler sig uretfærdigt behandlet og lider under dårlig kemi og dårligt psykisk arbejdsmiljø, siger Ruth Thomsen. I hendes tidligere job var det brugeren, der fastsatte arbejdstiderne, mens kommunen ydede brugeren tilskud, og han aflønnede de personlige hjælpere. 120 kr. i timen - Jeg arbejdede kun om natten og hveranden weekend, og sådan som jeg havde det, var det ikke pengene værd. Min timeløn var ca. 120 kr. incl. tillæg, og jeg havde en månedløn på omkring 18.000 kr. inden skat. Jeg havde meget dårlig tid til min familie, og min mand og tre børn kunne også mærke, at jeg langsomt blev mere og mere irritabel. Jeg synes ikke, det er en god løn for at overvåge et andet menneske, og jeg ved, at man heller ikke i de etablerede systemer har så mange timer i træk i nattevagt. 56 timer pr. uge er maximum på f.eks. sygehus, når vi taler nattevagter, siger Ruth Thomsen. Hun er ked af, at hun ikke stoppede tidligere i forløbet, men i dag trøster hun sig med, at hun har det godt og er oppe igen. - Hvis jeg nogensinde skulle få det så træls igen, så ved jeg, at jeg vil sige fra meget tidligere.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...