Skagen

Arbejdet med unge i stampe

SKAGEN:Gennem flere år har Børne- og Ungdomsgårdens ledelse gjort opmærksom på, at der kan opstå problemer for mange af Skagens unge, når der skæres i økonomien. Leder af junior- og ungdomsklubben, Jan Christiansen, har i forbindelse med omtalen af unge uro-magere, beklaget sig over nedskæringer. Helt officielt sker det også år efter år i den såkaldte virksomhedsplan, som drøftes og godkendes af politikerne. I den nyeste virksomhedsplan for klubafsnittet hedder det: - Det har desværre været nødvendigt at lukke klubben i flere perioder. Problemet er, at de unge kan være svære at fastholde i klubregi, hvis de for ofte kommer til en lukket dør, og derfor finder andre (måske uheldige) steder at være sammen. Klub for alle Børne- og Ungdomsgårdens virksomhedsplan gentager i år tidligere års tekst: Klubben skal være en klub for alle. Der er et stort behov for et eftermiddagstilbud til børn fra 4. klasse og opefter. Pædagogisk vil et sådant tilbud fremme børnenes socialisering. Små ser op til og lærer af de store - og store lærer at drage omsorg for de små og de svage. - Skal vi styrke indsatsen over for de socialt udsatte unge, er det nødvendigt, at der er plads til at arbejde individuelt med de unge. Målene er grundlæggende i forhold til Lov om Social Service. - Besparelsen på lønbudgettet for to år siden satte udviklingen i stampe og målene vil nu være betydeligt sværere at nå. Derfor ser vi det som afgørende for de unges udvikling og evne til at indgå i almindelige samfundsmæssige accepeterede relationer, at vi igen får mulighed for at holde klubben åben i ferier og weekends, hedder det i den virksomhedsplan, som byrådet kender. I sidste års virksomhedsplan blev det nævnt, at det på grund af nedskæringer kunne blive svært at forebygge misbrugsproblemer blandt de unge. - Det er blevet en langvarig proces, og der er stor risiko for, at der vil være nogle unge, vi ikke "fanger" i tide. - Flere børn under 15 år begår kriminalitet. Derfor ser vi det nødvendigt med en omfattende kriminalpræventiv indsats.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst