Arbejds- pladser på spil

SRSF-regeringens energiplan vil betyde store ekstraregninger til familierne, og den vil sætte danske arbejdspladser på spil.

Venstre kæmper for en energiplan, som skal være én af de mest ambitiøse i verden, og som vil sikre, at Danmark beholder den grønne førertrøje. Men vi må også være ærlige: Der er ikke råd til at gå endnu længere end det udspil, som vi præsenterede for snart ét år siden. Smertegrænsen er nået, og det har vi meddelt klimaminister Martin Lidegaard (R). Selv med regeringens seneste udspil vil der blive sendt en milliardregning til erhvervslivet med tab af arbejdspladser til følge. Trods gentagne spørgsmål vil regeringen fortsat ikke svare på, hvor mange danske arbejdspladser, planen koster. Regeringen seneste udspil ændrer heller ikke ved den kendsgerning, at danske familier står over for kæmpeinvesteringer på mange milliarder kroner i varmepumper, solceller, skrotning af oliefyr etc., hvis regeringens plan skal hænge sammen. Dertil kommer den "almindelige" stigning på el/varmeregningen. Og det kommer jo oven i den regning på mere end 5 milliarder kroner i skatte- og afgiftsstigninger, som regeringen allerede har gennemført sammen med Enhedslisten. Vi vil gerne forhandle videre med regeringen, men det kræver, at den økonomiske ramme kommer på niveau med det udspil, som vi fremlagde for et år siden. Hvis regeringen vil sende større regninger af sted, så er der ingen grund til at bede Venstre om at være medunderskriver på dem. VK-regeringen præsenterede for snart ét år siden et ambitiøst energiudspil, som Venstre stadig står ved.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.