Arbejdsbyrde kan være årsag til svigt

Socialrådgivere i Aalborg sidder med op til dobbelt så mange sager om vanskeligt stillede børn, end de kan håndtere, fortæller P4 Nordjylland.

Det kan være en af grundene til, at lillebroderen til den 13-årige mishandlede pige fra Mou ikke er fjernet fra det nu dømte forældrepar. - Vi har et kæmpe bureaukrati på det her område. Vores erfaring viser, at den enkelte sagsbehandler højst kan sidde med mellem 30 og 45 børn. Med den nuværende belastning går det ud over børnene og familierne, men også sagsbehandlerne, der bliver syge af stress, siger formanden for socialrådgiverforeningen, Bettina Post til P4 Nordjylland.