Arbejdsgivere vil have klar besked om danskundervisning

KØBENHAVN:Restaurationsbranchen opfordrer regeringen til at præcisere reglerne for nydanskeres deltagelse i danskkurser over for arbejdsgiverne. Formanden for HORESTA, Egon Klitgaard siger til Ritzau, at han frygter, at en konkret sag fra København kan føre til, at arbejdsgiverne undlader at sende deres medarbejdere med udenlandsk baggrund på danskkursus. Opholdsgrundlag væk Samtidig rejser sagen spørgsmålstegn ved rimeligheden af, at udlændinge, der er i Danmark på 1-årige arbejdstilladelser, deltager i intensive danskkurser fremfor nydanskere på permanent opholdstilladelse. - Arbejdsgiverne skal have garanti for, at de kan sende deres nydanske medarbejdere på danskkursus uden at risikere at miste dem, siger Egon Klitgaard. Sagen handler om tyrkiske Yusuf Arabaci, der har været ansat hos rengøringsfirmaet De Fem Stjerner siden februar 2002. I perioden november 2003 til juni 2004 sender arbejdsgiveren, John Christensen, Yusuf Arabaci på intensivt danskkursus under Voksen Efteruddannelse (VEU), hvor der er lovkrav om, at man har et ansættelsesforhold. Det har Yusuf Arabaci og optjener i perioden fortsat anciennitet i virksomheden, samtidig med at han modtager kursusgodtgørelse. I mellemtiden bliver Yusuf skilt fra sin danske kone, som han kun har været gift med i få år. Dermed forsvinder hans opholdsgrundlag, og da han beder om en arbejdstilladelse, er svaret fra Udlændingestyrelsen "nej" med den begrundelse, at han har modtaget offentlig ydelse. En afgørelsen der nu er klaget over til Integrationsministeriet. Ingen pardon Yusufs fagforening RBF ser sagen som principielt og er sammen med arbejdsgiveren gået ind i den og har blandt andet bedt om et hurtigt møde med integrationsminister Bertel Haarder (V). Ministeriet ser i forbindelse med klagen også på spørgsmålet om, hvorvidt danskundervisning uden løn kan kaldes arbejde i forhold til, at manden søger om arbejdstilladelse, fastslår ministeren. - Jeg vil godt understrege, at manden ikke er flygtning, ikke længere er gift med nogen her i landet og derfor ikke er omfattet af integrationsloven, siger Bertel Haarder. Men uanset, at et tilsvarende danskkursus ikke ville give problemer for personer, der er omfattet af integrationsloven, så har arbejdsgiverne brug for klar besked om reglerne, fastslår Egon Klitgaard fra HORESTA. - En sag som denne kan få arbejdsgivere i al almindelig til at trække følehornene tilbage, når det gælder integration. Og det skal vi ikke risikere. Hvis reglerne ikke er klare og kendte nok, så vil det skabe frustration, og så er det nemmere slet ikke at røre ved den type medarbejdere. Vi kan jo for eksempel ikke vide, om en medarbejder bliver skilt og dermed risikerer at miste sit opholdsgrundlag, siger Egon Klitgaard. HORESTA-formanden peger på, at netop hans branche har procentvis flest nydanskere ansat og samtidig gør en stor integrationsindsats. Brug for klare linier For direktør John Christensen, De Fem Stjerner, har sagen fået den direkte konsekvens, at han har trukket 10 medarbejdere tilbage fra et sprogkursus, de var begyndt på. Andre 10 ansatte, der skulle være begyndt til februar, kommer ikke i gang. Også han efterlyser klarere retningslinjer. - Hvis jeg havde vist, hvilke konsekvenser det danskkursus kunne få for Yusuf, havde jeg aldrig bedt ham om at deltage, siger John Christensen. De Fem Stjerner beskæftiger omkring 200 ansatte - heraf har omkring 70 procent andet etnisk baggrund - og mange af de ansatte fra eksempelvis Kina, Tyrkiet eller Thailand har ifølge John Christensen ikke permanent opholdstilladelse - men er derimod i landet f.eks. på 1-årige opholdstilladelser. Hanna Feddersen, der er leder af Frederiksberg Daghøjskole, siger til Ritzau, at skolen ikke er bekendt med, hvor mange af kursusdeltagerne der reelt kun er i Danmark på en midlertidig opholdstilladelser. Men det er et mindretal, vurderer hun. - Før denne sag har vi ikke interesseret os nærmere for, på hvilket opholdsgrundlag kursisterne er i landet. Vi har kun set på, at de var ansat i en virksomhed, som betalte forsikring og lignende i kursusperioden. Først nu går det op for os, at der også er andre nuancer i det, siger Hanna Feddersen til Ritzau. Ud over spørgsmålet om, hvorvidt det snarere burde være flygtninge eller indvandrere på permanente opholdstilladelser, der besætter pladserne på de intensivkurser, har sagen åbnet skolens øjne for, at nogle virksomheden muligvis kurser kurserne til at "parkere" medarbejderne i lavsæsonen. Danskkurset er bl.a. finansieret af EU./ritzau/