Arbejdsgiverne vil sløjfe skolepraktik

Ungdomsuddannelser 14. januar 2003 07:00

København, mandag /ritzau/ LO og arbejdsgiverne styrer direkte mod en konfrontation om skolepraktikken. Arbejdsgiverne vil afskaffe ordningen, der giver elever mulighed for at lære det praktiske håndværk på en erhvervsskole, hvis de ikke kan få en praktikplads på en virksomhed. Det går vi aldrig med til, de unge skal have garanti for at de kan få deres eksamen, når de begynder på en erhvervsuddannelse, siger LO. Dermed er fronterne trukket hårdt op før de kommende politiske forhandlinger om en reform af erhvervsuddannelserne. Regeringen fremlagde mandag sit lovforslag, der blandt andet åbner for kortere uddannelsesforløb, der tilgodeser de bogligt svage elever. Forslaget går imidlertid helt uden om det største stridspunkt, nemlig skolepraktikkens fremtid, og løser derfor heller ikke problemet med de 10.000 unge, der mangler en praktikplads i dag. 6000 af dem, der mangler en læreplads, er i dag henvist til skolepraktikken. Og det vil være helt uansvarligt at afskaffe ordningen, mener LO-sekretær Harald Børsting. - Jeg kan da heller ikke forestille mig, at et flertal i Folketinget vil være med til at afskaffe uddannelsesgarantien. Hvad skal man så stille op med de 10.000, der mangler en praktikplads i dag? Når unge begynder på en erhvervsuddannelse, skal de have sikkerhed for, at de kan afslutte den, siger Harald Børsting, og tilføjer: - Hvis man skal være lidt grov, så kan arbejdsgiverne jo bare ansætte nogle flere lærlinge, hvis de vil af med skolepraktikken. Så enkelt er det imidlertid ikke, mener uddannelseskonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Simon Neergaard Holm. - Det handler ikke om dumme, dvaske og dovne arbejdsgivere, der ikke vil ansætte elever, men om mismatch med voldsom søgning til nogle uddannelser og mangel på elever i andre fag. Hvis du kan stille med et ungt menneske, der mangler en praktikplads, skal jeg skaffe ham en plads i en VVS- eller industrivirksomhed den dag i morgen, siger Simon Neergaard Holm. Arbejdsgivernes væsentligste anke mod skolepraktikordningen er, at virksomhederne ikke vil ansætte unge uden praktisk erfaring fra en virksomhed. Tal fra Arbejdsgivernes Elevrefusion viser, at 90 procent af dem med et svendebrev fra en virksomhed får et job, mens 60 procent af dem, der kommer fra skolepraktik, ender i arbejdsløshed. - Virksomhederne har ganske enkelt ikke fidus til folk fra skolepraktikken. Derfor mener vi, at den skal afskaffes, siger Simon Neergaard Holm. Medvirkende til arbejdsgivernes modstand mod skolepraktikken er også, at det i dag er arbejdsgiverne, der finansierer ordningen. Hvis det står til DA, skal det fremover kun være muligt at begynde på erhvervsuddannelsernes grundforløb, hvis man i forvejen har en praktikaftale med en arbejdsgiver. Og målet er ifølge Simon Neergaard Holm, at grundforløbet, der i dag er obligatorisk, bliver frivilligt. DA bakkes massivt op af sine to største medlemsorganisationer, Dansk Industri og Dansk Handel & Service, der opfordrer politikerne til at tage et opgør med skolepraktikken. - Vi er generelt godt tilfreds med regeringens udspil til ændring af erhvervsuddannelserne. Men man kommer ikke uden om at gøre noget ved skolepraktikken. Den er det helt store problem, siger uddannelseschef Svend Berg, fra DH&S. Harald Børsting vil ikke afvise, at der er behov for at justere skolepraktikken på nogle områder, og gøre den mere målrettet. - Jeg mener, at samspillet mellem skolepraktikken og den ordinære praktik kan styrkes. For eksempel ved at kombinere praktikpladserne med skolepraktik. Det vil måske betyde, at eleverne får mindre tid i praktik på virksomheden, men til gengæld bliver praktikpladserne spredt ud på flere, siger Harald Børsting. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...