Arbejdspladser

Arbejdsglæde belønnet

{ Foreningen Registrerede Revisorer FRR belønner Irma-direktør Alfred Josefsen med Lloyd’s-prisen 2007. Josefsen får prisen for at skabe Danmarks bedste arbejdsplads – og for at inspirere andre erhvervsledere til at følge i samme spor. Foreningen Registrerede Revisorer FRR har for syttende gang uddelt Lloyd’s-prisen. I går gik prisen til Alfred Josefsen, adm. direktør i Irma, for hans utrættelige indsat med at gøre Irma til en attraktiv arbejdsplads. Med afsæt i en ledelsesstil der begejstrer, skaber tillid og åbenhed så den enkelte medarbejder føler glæde ved at gå på arbejde, er det lykkedes Alfred Josefsen at få en positiv ånd til at gennemsyre hele Irma. Irma har de seneste fem år figureret blandt Danmarks bedste arbejdspladser.FRR’s formand Mogens Olsen gav prismodtageren disse ord med på vejen: Du har formået at skabe arbejdsglæde blandt medarbejderne i Irma. Det er helt afgørende for en virksomhed at kunne fastholde og tiltrække stabile medarbejdere. Og du er en stor inspirationskile for mange erhvervsledere”. Alfred Josefsen har også overskud til at arbejde med humanitære projekter blandt andet som bestyrelsesformand for Unicef Danmark, som Josefsen donerede Lloyd’s-prisen til.